386
2016
978-87-93015-27-2
2. udgave, 1. oplag
I 2009 udgav forfatteren An-Magritt Wibell Nygaard-Ech romanen ”Kærlighedens lænker”, og bogen solgte 6.000 eksemplarer på ganske få uger. Nu er romanen genudgivet, og forlaget håber sikkert, at bogen bliver en kioskbasker. Min anmeldelse vil ikke være en hjælp, for jeg synes bogen er noget af det ringeste, jeg har læst årevis.
Bogens hovedperson den norske kvinde Dina. Hun er vokset op i en familie, hvor faderen var patriarken, og hvor alle andre måtte indordne sig efter, hvad han sagde. Som ung kvinde bliver Dinas forældre skilt, og det gør hende nervøs og sårbar, da hun anser skilsmisse som en falliterklæring.
Kort tid efter skilsmissen møder Dina den danske mand Jess, der arbejder som DJ på nogle af Oslos in-steder. På overfladen er Jess charmerende og intelligent, og Dina forelsker sig glødende i ham.
Dina og Jess indleder et forhold, der i starten gør Dina glad, men hun finder hurtigt ud af, at Jess har en syg personlighed.
Jess har et iltert temperament, han er verbalt og fysisk voldelig, han kan ikke holde på et job, han stjæler og betaler ikke huslejen til tiden. Dina opfinder undskyldninger for hans syge adfærd: han har også været så stresset på det sidste, og måske var det hende, der tog fejl af situationen.
Dina overvejer at flytte fra Jess, men vælger at blive da hun bliver gravid. Det viser sig at være en fejl, for Jess bliver mere og mere umulig at bo sammen med, og hans syge adfærd kommer også til at gå ud over parrets søn.
”Kærlighedens lænker” er historien om et samliv med en psykopat, og om hvordan det påvirker ens virkelighedsopfattelse at leve sammen med et sygt menneske.
Desværre er bogen virkelig elendig.
Handlingen virker underligt konstrueret og sproget er så banalt, at jeg har lyst til at skrige af afmagt. Det virker næsten som om forfatteren har læst et par artikler om psykopati og har draget den konklusion, at man på den baggrund kan skrive 400 sider om emnet.
Der er mange gentagelser i bogen. Jeg har forstået, at Jess er doven og ondskabsfuld, jeg behøver ikke at se de samme handlinger gentaget 500 gange for at forstå, det må være ubehageligt at være i nærheden af Jess.
Bogens hovedperson, Dina, fremstår ikke overbevisende. Jeg har meget svært ved at tro, at et voksent menneske er 16 år om at opdage, at der er noget helt galt med hendes mand. Jeg kan ikke tro, at en voksen i 16 år giver sig selv skylden for, at manden er voldelig og ikke betaler regningerne. Det var til grin at læse beskrivelserne af Dina, og det er en underkendelse af læserens intelligens at fremstille en person så karikeret.
Forfatteren skal have ros for at ville sætte fokus på, hvordan det er at leve sammen med en psykopat. Det er godt tænkt, men desværre helt utroligt dårligt udført.
Romanen er ganske enkelt en parodi på en bog med dårlige personbeskrivelser, mange gentagelser og et sprogbrug man ville have forventet af en umoden 15-årig.
Jeg fortryder at have læst dette makværk og kan derfor ikke på nogen måde anbefale andre at læse bogen.