Jordsug af Tove Alsterdal

Tænk at hade nogen så meget, at man låser dem inde i en mørk jordkælder og lader dem sulte og tørste ihjel.

En af de tre ulykkelige mænd bliver til alt held fundet i live; lige akkurat. Den anden dør en frygtelig og meget, meget langsom død. Den tredje – ja, vedkommendes skæbne må du læse Tove Alsterdals gedigne krimi ”Jordsug” for at få afdækket. Men tag ikke noget for givet…

Forgængeren til ”Jordsug” – ”Stormfald” – vandt Glasnøglen for bedste nordiske krimi. Og igen inviterer Tove Alsterdal den egenrådige, arbejdsomme og noget kærlighedshungrende Eira Sjödin fra Kramfors Politi med indenfor som hovedrolleindehaver.

Eiras privatliv – den demente mor, de dragende mænd, søvnløsheden – fylder en del, men heldigvis ikke helt så meget som Liza Marklund, der er Alsterdals gode veninde. Til min smag måtte der dog godt være mere spænding og suspense i ”Jordsug”, men man jo anerkende, at mange krimilæsere (måske især kvinder?) foretrækker den rolige, menneskelige tilgang til genren.

Tove Alsterdal er god til at inddrage den til tider dystre svenske natur – de forrevne klipper, de dunkle skove, de vilde rovfugle – og samtidig beskrive den ganske traurige svenske folkesjæl, så læseren kommer i den helt rette stemning til at følge det møjsommelige efterforskningsarbejde og de lejlighedsvise stunder med kærlighed og følelser.

En del af handlingen foregår i Norrland, nord for Höga Kusten, et landområde så kolossalt, at Frankrig eller Italien kunne indplaceres dér. Det er her, den tredje mand holdes fanget et mørkt, mørkt sted; som en formindsket nål i en forstørret høstak. Ham skal Eira Sjödin og hendes hårdt kæmpende kolleger prøve at finde, før han sulter og tørster ihjel. En desperat kamp mod uret.

Lån bogen på biblioteket