0 kommentarer

Steen & Stoffer 4: Varyler fra en anden verden af Bill Watterson

af d. 25. juli 2022
Info
 
Sideantal

128

Udgivet

2021

ISBN

9788770853583

Originaltitel

Skrevet og tegnet af Bill Watterson, oversat af Niels Søndergaard

 

Mens Cobolt er ved at opdatere og genudgive den samlede Asterix, må man ikke glemme Steen & Stoffer der blev udsendt i kronologisk orden sidste år. Det er en helt igennem fantastisk udgivelse. Exceptionelt er det at tegner og forfatter Bill Watterson selv har været ind over, man har i hvert fald fulgt hans retningslinjer angående det fysiske formaet, hvor de første syv bind er kvadratiske og de fire afsluttende er rektangulære.

Serien om den filosofiske Steen og hans talende plystiger Stoffer kræver (forhåbentlig) næppe nogen indledende introduktion. Et kendetegn for den 6-årige Steen er at han argumenterer som en voksen men alligevel har et slutmål der hører til i en ret forstyrret barneverden. Man kunne tilføje ‘bramfri’ og rose Cobolt for ikke at have censureret Per Vadmands 2008-oversættelse, der helt tydeligt er fra en tid før vores ytringsfrihed blev indskrænket.

‘Neger’ var aldrig gået i dag. Striben er et klasseeksempel på hvordan den snu Steen først virker både høflig og en smule nedladende – nærmest voksen i sin kommunikation overfor Stine, som han klart er ude på at hævde sig overfor, for til slut at lade de uregerlige infantile motiver bryde ud i lys lue.

Et tilbagevendende hit er Steens snemænd. Wattersons fantasi må komme fra samme sted som H.C. Andersen og alle andre eminente fortællere. De bizarre snemænd, der optræder i positurer hvor de står vagt ved garagen når far kommer hjem fra arbejde, eller er fastfrosne midt i kirurgiske eksperimenter, viser Steen som en sand kunstner der dog ikke er bevidst om sit eget mageløse talent – et talent forældrene bestemt heller ikke forstår at værdsætte. Havde han levet i virkeligheden, havde han han været hovedrig.

Tilbage er kun at kommentere på det fysiske format, der angiveligt er sat efter Wattersons retningslinjer. Det gælder for hele serien, og derfor er de fire sidste bind ikke 30x30cm, men rektangulære. Hele serien kan købes samlet hos forlaget, til en meget rimelig pris.

 

Lån tegneserien på biblioteket

Bedømmelse
Karakter