Jord af Thøger Larsen

De fleste læsere er sikkert bekendte med teksten til sangen “Danmark nu blunder den lyse nat” af Thøger Larsen, en af landets fremmeste forfattere når vi taler om naturlyrikere.

De færreste har måske læst forfatterens digte, og det er en skam, for Thøger Larsen havde en fornem evne til at beskrive naturen og stemninger på ganske få linjer.

Digtsamlingen “Jord” udkom første gang i 1904, men kan sagtens tåle at blive læst i dag, for digtene er både enkle, sarte, smukke og ganske beskrivende.

Digtene handler for en stor dels vedkommende om naturen og kredser ganske ofte om emner som årstidernes skiften og de mennesker og dyr, der lever af naturen (eller i selve naturen).

Der er ofte rim i Thøger Larsens digte, men aldrig så digtene fremstår banale.

Tværtimod virker digtene overbevisende i al sin enkelhed, og læseren kan næsten fornemme sneen på træernes sorte grene om vinteren eller stemningen omkring et bål på Sankt Hans aften på en lun, dansk sommeraften.

Thøger Larsens digte rammer noget i læseren, ingen kan være upåvirket af forfatterens evne til at beskrive stemninger og af hvordan Danmark så ud for lidt over 100 år siden.

Efter at have læst “Jord” kan jeg kun sige, at jeg meget gerne vil læse flere af Thøger Larsens digtsamlinger fordi han havde en afdæmpet og smuk måde at beskrive naturen på, og jeg kan kun anbefale andre inkarnerede læsere, at stifte bekendtskab med Thøger Larsen, det er en stor skam hvis denne forfatter og hans digte skal gå i glemmebogen.

“Marken dufter af modent Korn
en sildig Aften i Høst, –
op over Fjorden et Maanehorn
stiger i yderst Øst,
stanger ind i en liden Sky
et gyldetblødende Saar,
mens hen over Vover og Vange
Vinden vaklende gaar.”

Fra digtet “Augustnat”