Jeg kan altså ikke sove af Brigitte Raab

I “Jeg kan altså ikke sove” møder vi et træt barn og en endnu mere træt mor. Det stakkels barn kan slet ikke sove, og mor må referere til en masse dyr, som sover på andre måder end mennesker. Barnet prøver at finde hvile ved alle metoderne; hængende med hovedet nedad fra en gynge, liggende ovenpå dynen, omgivet af alle bamserne, stående på et ben, siddende i et træ. Og alle gangene er mor der. Stille og rolig, og parat med en ny metode der må afprøves. Men lige lidt hjælper det. Indtil moren falder udmattet om i barnets seng.

Manuela Olten har illustreret bogen i en dejlig naiv stil. Den er holdt fortrinsvis i jordfarver, men da mor og datter altid er smilende og varme at se på, kommer selv de mørke billeder ikke til at virke dystre. Og selvom der er mørkt på pigens værelse, er der en dejlig lyseblå seng at sove i.

“Jeg kan altså ikke sove” er en varm bog. Mor og datter har det godt sammen, og mor er totalt overskudsagtig. Trods en umulig unge, der bare ikke kan falde i søvn, falder der ikke på noget tidspunkt en vred kommentar. Det kan måske virke lidt provokere på vi forældre, men ungerne i den spørgelystne alder nyder, at der altid kommer nye eksempler og nye forklaringer på, hvad det stakkels barn så kan prøve af metoder.

Lån bogen på bibliotek.dk