Jagten på et menneske af Svend Åge Madsen

Asser og Nøk / Tobia er begge arbejdsløse. Eller rettere, de ville de have været, hvis ikke det var for, at der var fundet utraditionelle metoder til at komme arbejdsløsheden til livs på. Politikerne har nemlig for længst erkendt, at arbejdsløse efter en tid uden tilknytning til arbejdsmarkedet bliver lade, initiativløse og føler sig værdiløse og margenliserede.

I de ulige kapitler er “løsningen” at de, der ellers ville være arbejdsløse, bliver harer, som kan jages og skydes hver dag mellem 9 og 16. Jagten foregår selvfølgeligt under ordnede forhold, jægerne skal have jagttegn, de arbejdsløse må ikke blot skamskydes og der er politi til at overvåge, at det går ordentligt for sig. Asser trives fint med ordningen. Han bruger sin tid fornuftigt og nyder at snyde jægerne, så de ikke får ram på ham. Nøk derimod er tæt på ikke at klare sig dagen igennem og hun drømmer om en bedre løsning.

I de lige kapitler er det så Tobias løsning der er på banen. Løbende udregnes det, hvor mange erhvervsaktive personer, der er brug for. Når et barn fødes trækker forældrene et nummer på barnets vegne og barnet bliver enten firmurer eller arbejder. Ingen bruger tid og kræfter på en lang uddannelse med det ene formål at komme ind på arbejdsmarkedet uden at det er muligt. Tobia elsker dette samfund. Asser derimod havde nær aldrig genkendt sig selv. Han er blevet tyk og ligeglad med sin omverden. Han har i stigende grad flere og flere drømme om en anden løsning – nemlig den i de ulige kapitler.

Bogens tematik er typisk Svend Åge Madsen: Vi har et tydeligt samfundsproblem og utraditionelle løsninger må findes! Løsningerne er samtidig så utopiske at Madsen på ingen måde favoriserer den en utopi frem for den anden, men blot gennem sine hovedpersoner viser, at det, der er godt for den ene, ikke nødvendigvis er en brugbar løsning for den anden.

“Jagten på et menneske” er placeret i bibliotekernes voksenafdeling, men er snarere en ungdomsroman. Det er let læst, og en glimrende introduktion til en af mine ynglingsforfattere, fordi de to utopier er så tydeligt adskilt, hvorimod det i andre af hans bøger kan være vanskeligt at finde ud af, i hvilket “verden” vi befinder os.

Det er ikke den mest spændende af hans bøger, måske netop fordi den er så overdrevent tydelig i utopiernes skelnen, og det er ikke en bog der glimrer ved flere gennemlæsninger. Alligevel får den fire stjerner, nok mest på grund af dens potentialer i forhold til nye “voksenlæsere”.

Lån bogen på Bibliotek.dk