435
2013
978-87-92845-75-7
Unseen
En søndag eftermiddag bliver hurtigt til søndag aften, når man er i selskab med Karin Slaughter.
Hun forstår at ridse plot op, som man bare ikke kan vente til næste dag med at få afklaret – man hænger ved, kapitel for kapitel.
Bogen er – som så mange bøger i dag – delt op i to historier, og som læser ved man, at de to ender samles til en løsning til sidst. I denne her krimi synes jeg, at der skiftes alt for meget og hurtigt mellem de to historier – det er næsten som om der er gjort klar til reklameblokke indimellem.
To politibetjente bliver brutalt overfaldet i deres hjem! Den ene bliver svært kvæstet, mens den anden får bugt med en af overfaldsmændene. Hvem overfaldt dem, hvorfor – og er det i orden at forsvare sig, når man bliver overfaldet i eget hjem?
Agent Will Trent arbejder under-cover som den kriminelle Bill Black, der ikke går af vejen for et slagsmål og nogle hurtige penge. Han er blevet hyret af nogle narko-kriminelle til at holde vagt udenfor huset, mens overfaldet finder sted. Ret uheldigt for hans dæk-historie, for da han styrter ind i huset under håndgemænget finder han ud af, at han kender de to betjente – og han må handle snarrådigt for ikke at afsløre sit dække.
Sideløbende med disse to spor, bærer Will på sine egne dæmoner fra sin forsømte børnehjems-barndom og han skal lære at finde hvile i sin nye virkelighed med kæresten børnelægen Sara, der også fungerer som retsmediciner.
Karin Slaughter fortsætter sin sejrsgang – og hun er stadig på min hitliste.
At det blev 3 stjerner i stedet for 4, skyldes udelukkende de mange og hurtige sceneskift, der var “for meget”.