Hvad vi taler om, når vi taler om kærlighed af Raymond Carver

På trods af, at den amerikanske forfatter Raymond Carver levede et turbulent liv, hvor store mængder alkohol var en del af hverdagen formåede han at skabe sig et relativt stort navn som forfatter.

Den ros, der tilfaldt ham som forfatter er fuldt ud fortjent, for hvis nogen kunne beskrive middelklasseamerika, så var det Raymond Carver.

Desværre for hans læsere døde den gode Carver af kræft i 1988 – blot 50 år gammel.

Man forledes til at sige, at det er de gode der dør først.

Desværre er det kun ganske få af Carvers værker, der er udkommet på dansk, og det er en skam, at vi her i landet ikke har fuld adgang til hele Raymond Carvers forfatterskab.

En af de bøger, der er oversat til dansk er novellesamlingen “Hvad vi taler om, når vi taler om kærlighed”.

Titlen lyder noget banal, men lad dig ikke snyde, indholdet er fabelagtigt.

Bogen består af 14 noveller, der alle har det tilfælles, at de ikke er synderligt lange, men alligevel formår at give et overbevisende billede af hvordan visse dele af middelklassen lever i det forjættede land.

Første novelle, “Hvad skulle man i San Francisco”, handler f.eks. om et postbud, der gør sig sine observationer når han leverer dagens post.

Han undrer sig over beboerne i et af de huse han leverer post til; hvorfor får de ikke pakket deres skrammel ud, hvorfor får de ikke deres navn sat på postkassen, og hvordan kan det være, at parret i huset pludselig forsvinder lige så hurtigt som de flyttede ind? Får han overhovedet svar på disse spørgsmål?

I en af de øvrige noveller, “Poser”, mødes en voksen mand med sin far i en lufthavn i midtvesten.

Forældrene er blevet skilt, for faderen har været sin kone utro med en markant yngre kvinde.

Den voksne søn er ikke fjantet med at høre om faderens eskapader, han vil faktisk helst være fri for at dele private informationer med denne mand, der biologisk set er hans far, men som rent menneskeligt er en fremmed.

Mødet i lufthavnen ender med, at far og søn fjerner sig mere fra hinanden end før, og sønnen får pludselig travlt med at komme med et fly langt væk fra hvor faderen opholder sig.

“Hvad vi taler om, når vi taler om kærlighed” er en aldeles fremragende bog.

Sjældent har jeg læst en novellesamling, hvor bogens personer er så nøgternt og fint beskrevet, og jeg har svært ved at bestemme mig til om det er personerne eller miljøbeskrivelserne, der er det mest fremragende i disse fortællinger.

Der er noget næsten rørende ved Carvers noveller, og jeg var godt underholdt fra første til sidste side; der er både spænding, humor under overfladen og særdeles fine miljø- og personbeskrivelser hele vejen igennem, og jeg kan derfor kun anbefale, at I andre også læser “Hvad vi taler om, når vi taler om kærlighed” hurtigst muligt.