0 kommentarer

Hellboy : Undergangens højre hånd af Mike Mignola

af d. 6. januar 2015
Info
 
Sideantal

140

Udgivet

2007

ISBN

978-87-91630-34-7

Originaltitel

Hellboy: The Right Hand of Doom

 

Hellboy er af flere skurke blevet udråbt til ‘Undergangens højre hånd’. Passende for hans højre hånd – der er 100% sten, er nøglen til det kosmiske fængsel som undergangens syv drager er fanget i. De skal lægge verden i flammer, udgyde helvede på jord og markere menneskehedens undergang. Det er ikke et ansvar som Hellboy har tænkt sig at efterleve og det er det skisma Mignola tager udgangspunkt i, i de denne samling af korte historier eller ‘noveller’.

Mignola indleder historierne med en lille forklaring af hvilke lokale myter eller sagn han har lånt fra. Det er netop det helt fede, Hellboy er ikke ‘baseret på en virkelig hændelse’, men baseret på ‘virkelig overtro’. Sammen med tegnestilen, denne elegante og uhyre forsimplede nærmest ikoniserede stil, skaber Mignola noget særegent. Medrivende historier om alverdens monstre, får dybde både gennem tegninger og gennem den mytologi de er inspireret af. Man kan ikke andet end elske Hellboy, og dermed menes ikke kun tegneserien men også selve figuren, ‘monstret’ der er mere menneskelig end mange homo sapiens.

Samlingens første er ‘Pandekager’, her trodser Hellboy som barn profetien ved at spiser pandekager. Samtidig ser vi hvordan dæmonerne står i helvede og skriger i protest. En sød lille indledning.
Men det svinger straks mere i ‘Hoveder’, hvor Hellboy får afbrudt sin nattesøvn på et japansk gæstgiveri af fem svævende afhuggede hoveder.

Mignola demonstrerer med afslutteren ‘En æske fuld af ondskab’, at han ikke kun mestrer den korte myte, hvor Hellboy placeres midt i et gammelt sagn, men også kan samle trådene i en lidt mere kompleks fortælling, hvor Hellboy for alvor afsiger sig sin rolle som undergangens fanebærer.

Her er der smæk for skillingen, – det er Hellboy når Hellboy er bedst.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter