371
2000
87-595-1364-0
Emotionally weird
“Følelsesmæssigt sær” handler om Effie Andrews besynderlige skæbne og udspiller sig i en periode, hvor hun studerede på Dundee University. Tiden er 1972 og studiemiljøet præget af stoffer, ungdomsoprør, umodenhed og ualmindeligt stort sløvsind. Utroligt at så mange trods alt fik sig en eksamen!
Effie, som læser engelsk litteratur, bor sammen med dovendyret Bob (og aner ikke hvorfor!), der studerer engelsk og filosofi. Han går aldrig til forelæsninger og afleverer heller ingen opgaver. I stedet ryger han dope, ser fjernsyn og lytter til Led Zeppelin. I et nøgternt øjeblik siger han, at hvis han havde ansvaret for universitetet, ville han have smidt sig selv ud! En dag, da Bob ryger nogle joints sammen med vennen Shug, får han en åbenbaring om selve meningen med livet! En lang diskussion under hvilken de flere gange taber tråden, fører til at de til sidst sætter sig sammen for at fastholde de viise ord på skrift. Bogen slutter meget betegnende med at Effie finder det dyrebare dokument gemt i en skuffe, som hun spændt (eller måske ikke!) læser. Og meningen med livet er: “Når man står på bordet, kan man nå loftet.”
Dette er den ydre historie, som Effie selv fortæller. Hertil kommer så en historie, ført som en dialog mellem Effie og hendes “mor”, Nora, som langsomt fører til opklaringen af Effies indviklede familierelationer. Ind imellem får vi uddrag af en krimi, som Effie skriver på, der viser sig også at have en vis sammenhæng med Effies egen historie.
Der er ikke meget handling i “Følelsesmæssigt sær”, og det er jo ikke så mærkeligt med typer som Bob. Og ind imellem tenderer den en falden-på-halen komedie med umodne studenter, der snakker som om de befandt sig i krig med en anden galakse eller med Midgårds orker og dwarfer.
Atkinsons sprog er som en stor mangefarvet buket smukke blomster, nogen vil dog nok kalde denne bog for en broget og rodet buket. Romanen består af mange lag, skrevet i forskellige stilarter, som ikke bare gør den kompleks, men også kompliceret. Forskellig typografi hjælper dog med at holde lagene adskilt. Personligt er jeg vild med Atkinsons sprudlende sprog, og en del af æren må naturligvis tilfalde hendes oversætter, Vibeke Houstrup.