Sagaen om Isfolket 41: Dæmonens bjerg af Margit Sandemo

Jeg må sige at Dæmonens bjerg, Isfolket nr. 41 skuffede mig.

Bogen starter med at alle de nulevende Isfolk-ætlinge bliver samlet og møder alle de tidligere døde i slægten, også mange af dem fra før Tengel den gode og Siljes tid.

I løbet af en nat afsløres mange af de gåder, vi læsere efterhånden er blevet stillet over for. Og en af dem var egentlig så let at regne ud, at jeg ikke forstår hvorfor det ikke gik op for mig i bog nr. 38. Og så kan jeg lige så godt afsløre det: Rune og Alrune, tænk lige over den, hvis du har læst bog nummer 38.

“Tula talte igen: “Rune er ældre end jer alle sammen. Han er ældre end Adam og Eva, men han har valgt at følge Isfolket fra deres første dage i deres kamp for at bekæmpe verdens værste svøbe, vor stamfar, den onde Tengel” Da forstod Gabriel, hvem Rune var.”

Det der trækker bogen ned til 3 stjerner er at der pludselig bliver så mange personer, at jeg hurtigt opgav at følge med i hvem de var. Ærligt talt synes jeg ikke, at det var spændende at skulle høre om flere fortvivlede forældre med ramte børn. Og da der så lige pludselig skulle laves et sidespring med forklaringer om vulkaner og ilddæmoner bare for at man kunne finde ud af hvem Jonathan Voldens 3 børn har som beskyttere, blev jeg irriteret.

Det var mærkeligt at hele handlingen foregik over en enkelt nat, men et eller andet sted måske logisk set i forhold til at de sidste bøger begyndte at foregå over kortere og kortere tid.
Jeg havde håbet på mere spænding i denne bog, specielt eftersom den næste i rækken, må erklæres som den allermest medrivende bog af dem alle. For i “Stilhed før stormen” skal Tova, Nataniel, Gabriel, Ellen og Gand alias Imre alias Marco til Isfolkets dal. Og hvad der så bliver ud af det, er en gåde indtil bog nr. 42 “Stilhed før stormen” udkommer den fjerde juni.

Lån bogen på bibliotek.dk