462
2016
978-87-02-17136-5
1. udgave, 1. oplag
Da ”Erindring om kærligheden” udkom høstede bogen positive anmeldelser i stort set alle landets aviser, og det var disse anmeldelser – sammenholdt med bogens tema – der gjorde mig interesseret i at læse Kirsten Thorups nye roman. Jeg er ikke sikker på det var en god ide, for herfra kan jeg kun give bogen en lunken anbefaling.
I 1970´erne bor den unge, fallerede skuespiller Tara i København. Hun er noget af et følelsesmæssigt vrag, der ikke kan kende forskel på sine egne behov og andres behov, og det medfører, at hun ofte er for flink over for andre – og at andre måske derfor har tendens til at udnytte hende, bl.a. ved at nedgøre hende for at få det bedre med sig selv.
Hun møder Tore, der ender med at blive far til parrets datter Siri, men efter ganske får år begår Tore selvmord og Tara står alene tilbage med ansvaret for Siri.
”Erindring om kærligheden” er en roman, der dels fortæller hvordan Danmark har udviklet sig fra 1970´erne fem til i dag, men bogens egentlige hovedtema er relationen mellem Tara og Siri, der i lange perioder ikke just er optimalt.
Tara elsker sin datter, men Siri opfatter (med rette) moderen som usikker og som en person, der er alt for afhængig af andre mennesker. Siri´s barndom var præget af mange flytninger fordi Tara aldrig havde nogen penge og for øvrigt lå under for andres luner, og desuden involverede Tara sig i alt for mange forhold til mænd, der aldrig blev længe nok til, at Siri fik en stabil relation til disse mænd.
Som voksen bliver Siri kunstner og afbryder i lange perioder kontakten med Tara da hun ikke kan acceptere, at Tara ikke kan indse sine egne fejl som mor og ikke kan se at de er to adskilte individer. Tara er knust over afvisningerne og Tara lever i lange perioder som eneboer, hvor hun sidder hjemme og håber på at Siri vil kontakte hende.
Efter et år uden kontakt forsøger Tara igen at hjælpe et andet menneske på bekostning af sig selv og ender med at blive hjemløs i en længere periode. Da Siri efter nogle måneder vil opsøge sin mor finder hun ud af, at moderen er hjemløs og bebrejder herefter sig selv for at have været for hård mod moderen.
Ved et lykketræf får mor og datter kontakt til hinanden og de kan begynde at genopbygge det forhold til hinanden, der gennem en del år har været amputeret.
”Erindring om kærligheden” er en bog om nære relationer og om et samfunds udvikling over en 40-årig periode. På overfladen spændende temaer, men desværre synes jeg ikke relationen mellem Tara og Siri er overbevisende. Beskrivelserne er ofte langtrukne og virker konstruerede, og det betyder at jeg både kedede mig og fandt bogen tung i måsen – og også for lang. Relationen er beskrevet så det virker som noget taget fra et kulørt dameblad for hjemmegående husmødre.
Forfatteren får point for forsøget og for at give indblik i hvordan landet har udviklet sig i de sidste 40 år – men jeg kan ikke snige mig op på mere end 3 små stjerner, det var ikke en overbevisende læseoplevelse.