0 kommentarer

Duernes tunnel af John le Carré

af d. 5. september 2016
Info
 
Sideantal

402

Udgivet

2016

ISBN

978-87-638-4501-4

Originaltitel

The Pigeon Tunnel - oversat af Jette Røssell

Udgave

1. Udgave

 

“Duernes tunnel” er en titel, som John le Carré har ønsket at bruge til mange af sine romaner gen­nem tiden, men den passede aldrig rigtig helt, indtil det endelig lykkedes med hans selvbiografi. Al­lerede i forordet får vi en forsmag på hans skrivekunst, der har tryllebundet læsere i mange år, idet han forklarer bogens titel, og giver os en lille gåde.

Det er ikke nogen traditionel selvbiografi. Den starter ikke med, “Jeg blev født i….”, men den er lige nøjagtigt som undertitlen siger: “Historier fra mit liv”. På den vis vil det være en bog, som læseren kan tage ned fra hylden fra tid til anden og læse et kapitel eller to, og lægge den fra sig igen, lige­som en novellesamling. Jeg vil i hvert fald glæde mig til at genlæse flere af kapitlerne.

Der hersker ingen tvivl om, at Carré har levet et spændende liv. Lige fra barns ben af, hvor han blev forladt af sin mor som 5 årig og måtte leve med en far, der var en rædselsfuld svindler, og som har ødelagt manges liv. Et forældrepar, som han aldrig lærte at forstå, selv ikke da han som 21 årig gen­optager kontakten med sin mor, som svarer på sønnens spørgsmål om sin far ved at sige “du”, som om hun talte til faren og ikke Carré. Alligevel har begge forældre haft enorm betydning for den vej, han tog i livet, lige fra flugten fra privatskolen som 16 årig, hvor han flygtede til Schweiz og trådte de første spæde skridt i det engelske efterretningsvæsen, og senere til forfatterkarrieren. Kapitlet om forældrene er det længste i bogen.

“Dette er sande historier fortalt efter hukommelsen” lyder det i indledningen fra en forfatter i sin “livsaften”. Han sår selv tvivl om sin hukommelse og siger: “Den egentlige sandhed ligger ikke i kendsgerninger, men i nuancer”. Hvordan skal man også kunne huske alt gennem et 84 årigt liv? På den vis står der stadig et skær af mystik omkring Carrés person efter endt læsning. Han hemmelig­holder sin tid i MI5 og MI6, men forkæler os modsat med mange historier fra sit forfatterliv. Især kapitlerne om den grundige research han foretager sig, inden han går i gang med bøgerne, er meget spændende. På sin vis skal vi være glade for, at vi stadig har ham i live, da kuglerne er fløjet om hans ører i Cambodia, og hans ture til Beirut og mødet med Arafat eller turen til Congo, har heller ikke været risikofrie.

“Duernes tunnel” er en lækkerbisken for Carré fans, men den henvender sig også til et større publi­kum, hvis man f.eks. interesserer sig for politik, litteratur, film og menneskelig indsigt. Ikke alle hi­storier er lige spændende, kapitlet om Philby fandt jeg lidt rodet og andre historier lidt små kedeli­ge, men det bliver hurtigt glemt. Glæd jer til at læse en hyldest til Sir Alec Guiness, eller at høre om alle de filmmesterværker der ikke blev til noget, og mange andre uforglemmelige beretninger. Noget af det havde jeg hørt før, og meget er nyt for mig, men som helhed er det en mesterlig selvbi­ografi!

Lån bogen på bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter