0 kommentarer

Hr. Skaldemus & frøken Hår af Thorstein Thomsen

af d. 7. marts 2012
Info
 
Sideantal

32

Udgivet

2004

ISBN

87-02-02784-4

 

Det er svært at sige, hvem børnebogen “Hr. Skaldemus & frøken Hår” henvender sig til.
Det kan vanskeligt være drenge i børnehavealderen, for det er vel de færreste hankøn i den alder, der skal have en kæreste. Bvadr – nej, fy for søren da.
Men det er i grund og bund, hvad “Hr. Skaldemus & frøken Hår” handler om, kærester. Frisøren Skaldemus vil gerne ud og danse med frøken hår, der er så smuk, at han bliver helt angst ved tanken om at byde hende op. Det er med andre ord det at score, denne børnebog på en meget charmerende facon handler om.
Jeg læste bogen op for en dreng på seks år, og han var bestemt ikke uinteresseret, selv om kærester er for ham lige så frastødende som bønner og blomkål.
Men handlingen i Thorstein Thomsen og Birde Poulsens er så charmerende, at selv den mest hårdkogte børnehavedreng må overgive sig. Og pigerne – ja, de er nok lidt mere tolerante. Dette er også en vittig prinsessehistorie, som Dansk Kvindesamfund vel må kunne godtage.

Aldersgruppen, denne bog henvender sig til, må være de ældste børnehavebørn og de yngste skoleelever.

Lån bogen på bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter