Dødens by af John Christopher

‘Dødens by’ er 2. del i John Christophers fremragende science fiction trilogi. Jeg bliver hårdnakket ved med at kalde det en trilogi, selvom han mere end 20 år senere lavede en prequel til serien. Bogen udkom i 1967, men det bemærker man ikke, selvom fremtidsromaner ofte bliver ramt af, at der mangler noget fra fortiden, der indhenter historien.

I første bog (‘De hvide bjerge’) fulgte vi 13 årige Will, hans fætter Henry og deres nye ven, Bønnes­tage. De var på vej mod Østrigs bjerge, hvor de frie mennesker opholder sig. Verden er overtaget af vældige Tripeder (hvis man har set eller læst H. G. Wells, ‘The War of the Worlds’ (Klodernes kamp), så ved man hvad en Tripede er). Tripederne har kontrol med menneskeheden via nogle hjel­me, som 14 årige får på hovedet. I ‘Dødens by’ følger vi igen trioen, der træner sammen med de an­dre frie unge, for at kvalificere sig til en slags Olympiske lege, der giver vinderne adgang til at kom­me ind i Tripedernes by. Ligesom i første bog begiver de sig ud på en farefuld rejse, denne gang til Tyskland, hvor legene foregår.

Bogen er skrevet til unge og er derfor ret hurtig læst, men man får stadig en god oplevelse som vok­sen, især hvis man er vild med science fiction. Jeg blev ført tilbage til 80’erne, hvor jeg læste den første gang, og husker stadig den spænding jeg følte, da personerne første gang trådte ind i Tripe­dernes by med den giftige grønne luft, den rædselsfulde tyngdekraft og den fugtige varme der øde­lagde drengenes fy­sik efter kort tid. ‘Dødens by’ er den bedste i trilogien, især på grund af beskri­velsen af opholdet i byen, men også fordi Christopher igen rammer plet med drengenes indbyrdes forhold. De følelser af misundelse, frygt, had, glæde og sorg som han får flettet ind i historien, kan unge i dag let identifi­cere sig med.

De to første bøger blev filmatiseret af BBC i 1984-85 i en imponerende TV-serie på 25 afsnit. Desværre var det en meget dyr produktion og den sidste bog blev aldrig lavet til serie. Serien fulgte bøgerne fint, selvom der var meget handling, som ikke kom fra bøgerne.

Trilogien afsluttes i ‘Ildhavet’. Forsiden til denne anmeldelse er taget fra den 3. udgave i 1989 fra Tellerups forlag, hvor bogen bliver nummer 3 i serien pga. forhistorien, ‘Da tripoderne kom’, som udkom i 1988. Tripederne hedder nu Tripoder, men ellers skulle indholdet være det samme, forsi­derne er dog meget bedre, end i de gamle udgaver.

Lån bogen på bibliotek.dk