Digteren Dylan af Anne-Marie Mai

Den 13. oktober 2016 sad jeg i bilen og ventede på Hvalpsundfærgen, tændte radioen og speakeren proklamerede, at Dylan var blevet tildelt Nobel Prisen i litteratur. Hjertet sprang et slag over, og en følelse af stolthed ramte mig, en gammel Dylan fan. Herefter fulgte 14 dages tavshed fra Dylan og hele verden undrede sig, og værre blev det, da han ikke selv mødte op for at modtage prisen til det store show.

Mange blev som jeg glade og mente, at det var fuldt fortjent, at Dylan skulle have den ære, men lige så mange var rystede og kunne slet ikke forstå komiteens beslutning. Men hvorfor kan en digter ikke få prisen, bare fordi han har sat musik til? Anne-Marie Mai prøver at besvare det spørgsmål i sin bog, ”Digteren Dylan”. Hun har selv indstillet Dylan til prisen siden 2007 i sin egenskab af litteraturprofessor, og tak for det!

Selvom jeg har læst et utal af Dylan biografier og analyser af hans sange, så dukkede der flere facts op, som jeg ikke kendte til, som f.eks. Dylans jødiske navn. Men bogens force er hendes analyse af sangene, hvor hun især fokuserer på ord, rim, personer og steder i sangene. Og hele spektret er med: fra ’Talkin’ New York’ fra debutalbummet i 1962 til ’Duquesne Whistle’ fra Tempest (2012). Ja selv et par af de kristne sange bliver nævnt!

Analyserne er ikke specielt dybe, men de er alligevel interessante, da Mai oversætter de forskellige begreber Dylan bruger, og konkluderer hvilke stemninger og følelser sangens jeg prøver at udtrykke. På den måde er hun med til åbne op for den pandoras æske, som Dylans sange ofte er. Om man så er enige i hendes anskuelser eller ej, så er det alligevel interessante vinkler hun finder.

Bogen starter lidt svært og utilgængeligt, i hvert fald for undertegnede, der ikke forstod en del begreber, og flere noter henviste til diverse forskere (måske), og det blev en smule højtravende, men det flader heldigvis ud hen af vejen, så man ikke hele tiden følte, at man læste en akademisk afhandling. Det ville have været skønnere, at have haft noterne i bunden af siderne, i stedet for at skulle bladre om bag i bogen, der var mange interessante oplysninger i noterne også.

Men noterne og referencerne dokumenterer også den enorme litteratur, Mai har brugt, og man fornemmer virkelig, at hun har sat sig meget grundigt ind i sagerne. Det virker også helt nede på jorden, når hun bruger referencer til albummet ’Blood on the Tracks’ fra Amazons brugeres anmeldelser.

Et par småfejl hist og pist, som en Dylanolog selvfølgelig spotter, men ikke noget der skæmmer. Lidt pudsigt er det dog at henvise til et stykke af teksten til sangen, ’Man in the Long Black Coat’: ”I went down to the river but i just missed the boat”. Sådan er teksten faktisk også i ’The Lyrics 1961-2012’, fordi Dylan lavede teksten om i sine live optrædener, men rent faktisk synger han på pladen: ”But people don’t live or die, people just float”, hvilket er det Mai henviser til i sin analyse.

Jeg synes Mai sætter en tyk streg under, at Nobel Prisen til Dylan var fuldt fortjent. At man så også ser nogle af hans sange med et andet syn, efter at have læst bogen, er blot en ekstra gave!

Lån bogen på Bibliotek.dk