260
2010
978-87-7973-404-3
The Good Man Jesus and the Scoundrel Christ
Philip Pullman leger med beretningen om Jesus som vi kender den fra Det ny Testamente. Ifølge denne roman har Pullman udstyret Jesus med en tvilling broderen Kristus. Jesus er et bette skravl hvorimod Kristus er en sund lille dreng. Derfor er det også Jesus som Maria vælger at vise frem til de tre vise mænd, da hun mener han har større behov for beskyttelse for af komme gennem livet.
Vi følger nu Jesu liv som ligner meget det vi kender i forvejen, dog er han hele tiden flankeret af Kristus som følger ham som en skygge, og mere eller mindre indirekte griber ind og styrer forløbet.
Kristus er dog ikke ene om denne styring, han bliver gennem et møde med en ukendt fremmed manipuleret til at træffe nogle valg. Undervejs ændrer han selv flere gange opfattelse af hvem denne fremmede kan være, uden dog på noget tidspunkt at få det bekræftet.
Som læser er det en tankevækkende lille bog. Udgangspunktet med at genfortælle Jesus livshistorie med baggrund i de overleveringer, der er i dag og med den frihed det er at skrive en roman, giver Pullman en mulighed for at putte lidt malurt i bægeret over for den del af kirken, som i sin tid udvalgte de tekster, som i dag danner grundlaget for Bibelen.