Den sidste Nordbo af Elisabeth Lyneborg

“Mit navn er Olav, og jeg er den sidste storbonde på Brattahlid.”

Med “Den sidste Nordbo”, har Elisabeth Lyneborg” givet et smukt og meget poetisk bud på nordboernes liv, død og undergang på Grønland.

Brattahlid er navnet på den gård Erik den Røde byggede (og hvis ruin stadig findes) da han for tusind år siden satte foden på Grønland, efter at han var flygtet fra Island, hvor han var dømt fredløs efter at have dræbt en mand. “Den sidste Nordbo” handler om hans efterkommere, og den tilværelse der blev deres indtil de efter 500 år forsvandt fra jordens overflade. Der er mange bud på hvad der skete med dem, og det står hen i det uvisse om vi nogensinde finder sandheden.

Bogen bevæger sig i store ryk fra slutningen af 900-tallet og fem hundrede år frem. For hvert ryk fornemmer vi det uundgåelige, og det bliver mere og mere tydeligt at bogens personer også ser hvor det hele bærer hen – mod afslutningen. Selvom kårene bliver sværere og sværere som tiden går, klimaet bliver koldere, og det at dyrke jorden bliver mere og mere håbløst. Dyrene kan ikke finde føde. Sult og sygdom holder sit indtog i en befolkning der bliver mere og mere indavlet og skrøbelig. Til sidst er der kun Olav, den sidste Nordbo, tilbage. Ind imellem kapitlerne om Øster- og Vesterbygdernes mennesker og deres historie, løber Olavs sidste tid som den røde tråd der holder hele fortællingen samlet.

“Den sidste Nordbo” er en meget grum, og meget smukt fortalt historie om et samfunds undergang. Det er historien om at vente på skib udefra, og om skuffelsen når det heller ikke kom i år. Til sidst er det kun de allerældste, der kan berette om hvordan deres bedsteforældre en enkelt gang oplevede at skibet kom med varer og nyt fra verden. Men da er de sidste 15-20 personer allerede rykket sammen i deres kirke. At holde fast i gårdene, giver ikke længere mening. Nu handler det bare om overlevelse. Kirken har i flere generationer stået uden præst, men nordboerne har trofast har holdt gudstjeneste i alligevel – selvom ingen længere kan huske hvordan man gør. Og vel egentlig heller ikke hvorfor.

Nordboerne kom til Grønland, og fortsatte livet fra Island under omstændigheder der ellers indbød til at de tilpassede sig deres nye omgivelser. De gik til i indavl, sygdom, sult og kampe med landets oprindelige indbyggere. En historie der er gyldig, også i dag.

Elisabeth Lyneborg har et længere forfatterskab bag sig, og hun skriver blændende.

Lån bogen på bibliotek.dk