0 kommentarer

Den lille prinsesse: Jeg vil ikke vaske hænder! af Tony Ross

af d. 3. juli 2020
Info
 
Sideantal

30

Udgivet

2020

ISBN

978-87-7205-377-6

Originaltitel

Little Princess: I don’t want to wash my hands! (oversat af Fanny Bruun)

 

Tony Ross’ billedbogsserie Den lille prinsesse er for længst en børnebogklassiker. Den første bog udkom i 1986. Det er altså allerede den anden generation, der vokser op med den kvikke prinsesse, kongen og dronningen, kokken og stuepigen. I 2006 blev der lavet en meget populær tegnefilmserie om prinsessens små og store eventyr.

Den sidste bog, som udkom på dansk i juni 2020, har også snart 20 år på bagagen. „Little Princess: I don’t want to wash my hands!“ blev oprindeligt udgivet i 2001, og den har — som stort set alle bøger i serien — ikke mistet noget af sin aktualitet. Også i 2020 er det vigtigt at forklare børnene, hvorfor det er så vigtigt, at vaske hænder, når man har været ude at lege, leget med hunden, været på toilettet, nyst i hænderne osv. I disse coronatider er det faktisk vigtigere end nogensinde.

Bogen er et udmærket udgangspunkt til at forklare de mindste, hvad virus og bakterier er for noget, og hvorfor de kan være så farlige. Den lille prinsesse spørger som sædvanligt om alle detaljer og kommer med sjove bemærkninger: Ligner virus og bakterier krokodiller? Skal man egentlig også vaske hænder, når man har vasket hænder, som prinsessen efter alt det håndvaskeri spørger lidt usikkert til sidst.

Tony Ross’ illustrationer er som altid fulde af sjove indfald og detaljer, især i gengivelsen af de væmmelige virus og bakterier.

Bogen har 30 sider og er for børn fra 3 år.

Anmeldereksemplar.

 

lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter