0 kommentarer

Asterix 25: Den store grav af Albert Underzo

af d. 27. april 2026
Info
 
Sideantal

48 i farver, heftet

Udgivet

2026 / 02

ISBN

9788775881697

Originaltitel

Asterix 25: Le Grand Fossé
Oversætter Per Då

Udgave

1 oplag

 

To høvdinge strides om at blive landsbyens overhoved. En strid der bogstaveligt talt har gravet dybe grøfter. Da den ene høvding Guvernix via sin rådgiver Biscuitetrix …der dog har sin helt egen agenda…får romerne til at hjælpe, sender den anden høvding Populix bud efter vores helte. Så Asterix, Obelix og Miraculix drager afsted for at løse problemet en gang for alle. Tingene bliver ikke mindre komplicerede af at Guvernix datter Fanzines og Populix søn er forelskede i hinanden, et forhold som Biscuitetrix meget gerne vil forpurre. Så der er mange konflikter der skal løses og kampe der skal kæmpes.

Asterix har været udgivet i albumform på dansk siden 1969, men de klassiske album har ikke været tilgængelige i mange år, men Cobolt er i gang med at genudgive dem alle på ny, hvilket vi er mange der er glade for. Første gang Den store grav udkom på dansk var i 1980 på Interpres. Albummet er lavet efter Goscinnys død, så Uderzo er nu både tekstforfatter og tegner. Det er stadig typisk Asterix, men jeg synes at Comix, Populix søn, falder lidt uden for skiven, han ligner mere en karikatur af forside på Prins Valiant Nr. 12 Den nye verden (1977 1 oplag 1 udgave), end en søn af en Gallisk høvding. Så i min optik falder han lidt uden for rammen. Men ellers er der hvad der skal være i et godt Asterix album. Der er meget sjov med romerne, og det er også lykkedes at få Baba med, og vanen tro går hele mandskabet og skibet ned. Så endnu et album der byder på et godt grin og masser af humor sammen med vores venner.
Albert Uderzo (1927-2020) var en fransk tegner og manuskriptforfatter, mest kendt som medskaber af Asterix sammen med René Goscinny. Efter Goscinnys død fortsatte Uderzo alene med at skrive og tegne Asterix-album i mange år. Han regnes som en af de mest markante tegneserieskabere i Frankrigs historie.

Bogen en er et anmeldereksemplar tilsendt af forlaget Cobolt, hvilket dog ikke har påvirket min bedømmelse af bogen

Lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter