0 kommentarer

Asterix indta’r Rom af R Goscinny og A. Uderzo

af d. 9. juli 2026
Info
 
Sideantal

80

Udgivet

2026

ISBN

7877588168

Originaltitel

Les 12 travaux d'Astérix (1976)
Oversætter Søren Vinterberg

Udgave

1 oplag 2026/05

 

Cæsar raser over de gæve gallere, der ikke er til at overvinde. Det bliver ikke bedre af at hans soldater tror, at de må være guder. Cæsar forsøger derfor at overliste gallerne med et væddemål. De skal bestå Herkules-prøverne, 12 forskellige opgaver som virkelig kræver guddommelighed, hvis de kan det, er Rom deres kvit og frit, men hvis de fejler bare én eneste gang, skal de ende som løvemad. Vores to venner Obelix og Asterix bliver sendt afsted og med fælles styrke og snilde samt lidt trylledrik bliver alle opgaver karet i flotteste stil, og Cæsar må erkende sit nederlag og overgive sin laurbærkrans til gallerne.

‘Asterix indta’r Rom’ er ikke en tegneserie i traditionel forstand, men en historie med masser af flotte farveillustrationer over Asterix-film af samme navn, der havde verdenspremiere i 1976 og anses stadig et halvt århundrede senere som en af de allerbedste Asterixfilm nogen sinde. I 2016 fandt Albert Uderzo tiden inde til, at René Goscinnys forrygende manuskript og dialog til filmen blev udfoldet i en prægtig illustreret bog. Med udgangspunkt i mere end tusind originale skitser og modelark, han havde udarbejdet under filmens produktion, iværksatte tegneren et omfattende skabelses- og restaureringsarbejde med minutiøs rentegning og akvarelfarvelægning under hans nøje overvågning. Den entusiastiske mester besluttede endda i en alder af 88 år at finde sine blyanter og penne frem igen og udstyre bogen med en helt ny forsideillustration. Det er denne bog nu er udkommet på Cobolt, for første gang på dansk, og med fyrre aldrig før sete illustrationer i en lækker indbundet udgave, med et rigtigt godt farvetryk, en rigtig lækker udgave.

Jeg synes det er en rigtig flot bog. Den fremstår i min optik også bedre end Asterix Trylledrikkens hemmelighed (2025, er anmeldt her på siden) det er som om at tekst og tegninger hænger mere sammen her. Så selv om det ikke er en almindelig Asterix tegneserie, så gør denne filmbilledbog sig rigtigt godt. De store tegninger giver nogle muligheder som ikke er de samme i et billedfelt i en tegneserie. Så er man til Asterix kan jeg varmt anbefale denne bog.

Skulle man efter endt læsning få lyst til at se filmen, kan den skaffes hjem som dvd på de fleste biblioteker. Filmen er fra 2004 og varer 78min og er med dansk tale.
René Goscinny (1926-1977) var en fransk tegneserieforfatter og humorist, mest kendt for at have skabt Asterix sammen med tegneren Albert Uderzo samt for sit arbejde på Lucky Luke og Le Petit Nicolas. René Goscinny var indflydelsesrige figurer i europæisk tegneseriekultur i det 20. århundrede.
Albert Uderzo (1927-2020) var en fransk tegner og manuskriptforfatter, mest kendt som medskaber af Asterix sammen med René Goscinny. Efter Goscinnys død fortsatte Uderzo alene med at skrive og tegne Asterix-album i mange år. Han regnes som en af de mest markante tegneserieskabere i Frankrigs historie.

Bogen er et anmeldereksemplar tilsendt af forlaget Cobolt, hvilket dog ikke har påvirket min bedømmelse af bogen.

lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter