Forfatter A. Rune – Fem bøger jeg ikke glemmer

af d. 1. november 2018
 

Bøger kan give helt uventede oplevelser. Jeg har haft mange øjeblikke, hvor ordene i en bog har ramt mig med en særlig kraft, eller hvor en fortælling har overvældet mig med stærke billeder. Ord og billeder, som jeg bærer med mig resten af livet. De er blevet en del af mig og min egen historie. Til tider kan de være ligeså påtrængende som øjeblikke, jeg selv har oplevet. Når jeg selv skriver og fortæller historier, er jeg derfor meget optaget af, hvad jeg giver mine læsere. Mine bøger skal ville dem noget, på samme måde, som jeg selv har oplevet det med de fem titler herunder.

 

1. Klit af Frank Herbert


Frank Herberts sandfyldte univers gjorde et kæmpestort indtryk på mig. Skal jeg nævne et værk, der har været med til at sætte gang i arbejdet med Traia Trilogien, så må det være Klit. Blandingen af science fiction med fantasyelementer kan noget særligt, og i mine øjne har bogen ikke mistet noget af sin kraft, siden den blev udgivet i 1965. Der ligger et stort verdensbyggeri bag, og det spiller på fornemmeste vis sammen med historien om huset Atreides.

Læs en anmeldelse af “Klit”.

 

 

 

2. Hjertedræber af Mathieu Gallié

Tegneserier har altid været en fast del af min reol, og det var også de bøger, der fik mig i gang med at læse. Der er mange klassiske serier, som burde være med her, som f.eks. Linda og Valentin. Splint og Co. eller Tintin, men jeg har valgt en miniserie, der formår at fortælle en meget stærk og symbolladet historie. De tre bind i serien Hjertedræber af Mathieu Gallié har en inspirerende storyline, hvor virkelighed og fantasi blandes op til en smuk og intens fortælling. Lækkert illustreret af Jean-Baptiste Andreae.

 

 

 

 

3. Homers Iliade


De græske tragedier og episke fortællinger har alt, hvad en fortæller kan begære af drama. Iliaden er en af mine favoritter, for den er fyldt med skæbnesvangre valg og dramatiske kampe. Hævn, begær og vanvid. What’s not to like? Og så spiller guderne en afgørende rolle. Det er en interessant del af det græske mytologiske tankegods, som jeg stadig mener er højaktuelt i en sekulariseret verden. Har vi vitterligt en fri vilje? Kan mennesket kalde sig selv for guddommeligt uden at betale en pris?

Læs en anmeldelse af Bent Hallers genfortælling af Iliaden.

 

 

 

4. Troldmanden fra Jordhavet af Ursula K. Le Guin


Fantasy er en genre, der rummer mange nuancer, og Ursula K. Le Guins bøger om Troldmanden fra Jordhavet er en elegant fortælling om lys og mørke. Verdensbyggeriet er modsat Frank Herbets Klit utrolig enkelt, og fungerer mange steder som et spejl på hovedpersonens indre kamp. Jeg husker især bogen for dens stærke nærvær, og selvom man ikke er til fantasy kan man sagtens få en smuk oplevelse i selskab med troldmanden Gæt.

 

 

 

 

5. Goat Mountain af David Vann


Jeg har ikke tidligere læst en historie, der har ramt mig med den samme utæmmelige vildskab som David Vanns “Goat Mountain”. Sproget er til tider krævende og afspejler det komplekse spil, der er mellem de tre generationer af mænd. Det er en roman for voksne (mænd), og David Vann er ikke bange for at udfordre læserens moralske kompas. Her kan jeg mærke urkræfterne, der trækker i dræberinstinkterne. Det er en stærkt psykologisk fortælling, hvor indre og ydre smelter sammen. Du kan ikke gætte, hvordan den ender.

 

 

 

_________________________________________________________________________________________________

 

Om A. Rune:

Asbjørn Rune Bourgeat er cand.mag i religion, sociologi, og historie. Bosat i Svendborg. Festival leder af Svendborg Graphic.

Læs mere på A. Runes hjemmeside

Læs anmeldelser af A. Runes bøger på Bogrummet

 

Forfatterfoto: Tim Kildeborg Jensen

 

 

 

__________________________________________________________________________________________________