Den himmelske freds plads af Lai Wen
Lai vokser op i 1970’ernes Kina. Hun bor i et lejlighedskompleks med sin familie. Den rapkæftede og højlydte mormor; faderen, der er stille og tilbagetrukket; moderen, som Lai ofte tørner sammen med; og lillebroderen, som kontinuerligt virker lille i Lais øjne, selvom han bliver ældre. Lai er en genert og stille pige, og barndommens højdepunkter tæller leg med kvarterets unge. Her møder hun blandt andet Gen, der kommer fra anderledes fine kår end hende selv, og som flettes ind i hendes ungdomsliv på mange forskellige måder. En anden vigtig skikkelse igennem barndommen er en ældre boghandler, der introducere Lai til en lang række af bøger og diskuterer litteratur med hende.
Lai stifter også fra en tidlig alder bekendtskab med det kinesiske styre, og de konsekvenser det kan have at trodse det. Det er minder, der vil sidde i hende helt frem til hun som ung universitetsstuderende ender med at blive en del af begivenhederne på Den Himmelske Freds plads i 1989.
Bogen, der bygger på forfatterens eget liv, giver et spændende indblik i dagligdagens liv i Kina. Wen er god til at fortælle og skrive, og giver et nuanceret billede af familie dynamikker, både de mere og mindre sunde. Personerne i bogen er komplekse, og viser menneskets mange sider. Bogen giver også et godt indblik i, hvordan det har været at vokse op i Kina, hvad social kontrol betyder, og hvad det vil sige at kæmpe for det man tror på. Selvom der er mange knap så positive oplevelser, skinner et håb hele tiden igennem om noget bedre og anderledes.
