Mr. Woolf af Jan Kjærstad

Den alsidige norske forfatter Jan Kjærstad, manden bag den berømmede Wergeland-trilogi og i 2001 belønnet med Nordisk Råds Litteraturpris, har tydeligvis hygget sig med denne Tintin-lignende røverhistorie. Alene titlen; “Mr. Woolf”.

32-årige William Abelson mødes med sin far til en beskeden frokost på en restaurant i Oslo. Faren beder indtrængende William om at rejse til Hongkong for at finde sin “brillante, gådefulde, lidt for egenrådige” fem år ældre søster, Liz, der er forsvundet derude.

Godt så. William har et bekvemt, men betydningsløst job som barista og sjofler groft de løfter, han tidligere gav som lovende fysiker, så hvorfor ikke?

Ombord på flyet opgraderes William af uransagelige årsager til business class. I Hongkongs lufthavn afhentes han helt uventet af en uniformeret chauffør i Rolls Royce og køres til det überluksuøse hotel The Peninsula, hvor en venlig og velduftende dame, Ms. Yeung, oplyser, at alt er betalt af “en god ven”.

Hvad foregår der? Og hvorfor modtager William flere advarsler om, at han ufortøvet bør forlade Hongkong hurtigst muligt?

Hvorom alting er. William begynder på en noget vilkårlig eftersøgning af sin søster i millionbyen Hongkong, men indser hurtigt, at han er på vej til at finde noget helt andet; en vigtig opdagelse inden for fysikkens verden, der på sigt vil gøre ham verdensberømt (Higgs-bosonets henfalden til mørk materie)

Han finder også ud af årtier gamle hemmeligheder om sin sagtmodige far, legetøjshandleren, der har interessante forbindelser i Hongkong. Og magtfulde modstandere.

Handlingen i “Mr. Woolf” er såmænd både spændende og inciterende. Ærgerligt nok er rammefortællingen mindre vellykket. Hele bogen er en monolog, hvor nobelpristageren William fortæller sin forhistorie til biografen Nina; et kunstgreb, der netop føles uendeligt kunstigt og tager såvel tempo som flow ud af bogen.

Romanens tegneserieagtige præg understreges af de mange helt bevidste usandsynligheder undervejs. En stringent tænkende fysiker ville næppe prøve at finde én person blandt syv millioner ved dag efter dag at begive sig planløst ud i menneskemylderet. Omvendt ville han uden tvivl blive skræmt fra vid og sans af en række meget eksplicitte trusler. Men William er helt sin egen, nærmest en slags professor Tournesol med en svaghed for kaffe og nostalgisk legetøj.

“Mr. Woolf” er sjov og let læst, om end slet ikke på højde og drøjde med forfatterens bedste. Har du ikke læst Kjærstad før, så hop i stedet ud i pragtværket “Storefjeld”.

Lån bogen på biblioteket