Vi tager ikke afsked af Han Kang
263
2025
978 87 12 069 30
Vi tar inte farväl - oversat fra svensk af Ninna Brenøe
1. udgave
Nobelprismodtageren fra 2024, Han Kang, har med “Vi tager ikke afsked” skrevet en både syret, poetisk og uafrystelig roman om en virkelig massakre på den koreanske ferieø Jeju.
I årene 1948-54 blev op mod 30.000 mennesker – også kvinder, børn og gamle – gennet sammen og skudt direkte ned i store massegrave. Deres landsbyer blev brændt, deres eftermæle slettet.
Alle de blodige detaljer spares læseren imidlertid for; kun gulnede avisudklip om begivenhederne omtales i en lang samtale mellem bogens to kvindelige hovedpersoner, den plagede forfatter Gyeongha og den kvæstede filmfotograf og tømrer Inseon.
I en brølende snestorm og med livet som indsats kæmper Gyeongha sig frem til Inseons hus på Jeju for at redde en tam fugl fra sultedøden. Imens ligger Inseon på hospitalet i Seoul, hvor man prøver at redde to afrevne fingre med en særlig nålebehandling (gys!).
Huset viser sig at være fyldt med minder om familiens uhyggelige fortid, og et kor af stemmer hjemsøger nu den halvt bevidstløse Gyeongha for at fortælle historien. En af stemmerne tilhører Inseon, som befinder sig hundredvis af kilometer derfra, en anden hendes afdøde mor.
Sne i mange former og sortmalede træer spiller markante roller i den kuldslåede bog, der som hos Haruki Murakami rummer elementer af magisk realisme. Ikke som spektakulære eller teatralske indslag, snarere som en tyst, uafviselig bevidsthedsstrøm, hvor drøm og virkelighed glider umærkeligt ind i hinanden.
Titlen “Vi tager ikke afsked” skal formentlig tages helt bogstaveligt: Vi vil ikke glemme vores døde, i hvert fald ikke før de har fået retfærdighed. Sidst i bogen, nærmest en passant, nævnes de kommunistforskrækkede amerikanske militærmyndigheder som medansvarlig for de ufattelige massakrer, der menes at kostet op mod 230.000 sydkoreanere livet, såvel på Jeju som på fastlandet.
Her i vesten har vi vænnet os til den ensidige propaganda om det menneskefjendske, røde regime i Nordkorea, medgrundlagt af Sovjetunionen og støttet af Kina. Måske vil Han Kang stilfærdigt minde os om, at amerikanerne og deres højreorienterede lakajer rundt omkring i verden ikke er et hår bedre.
For yndere af den asketisk-poetiske asiatiske litteratur, der dyrker langsomheden, naturens skønhed og de indre værdier, er Han Kang en velkommen stemme. Jow tak, ven, vi tager gerne afsked med popkulturen, om blot for et øjeblik.
