Nobelprisen
0 kommentarer

Farvel til våbnene af Ernest Hemingway

af d. 6. juni 2004
Info
 
Sideantal

279

Udgivet

2000

ISBN

87-595-1346-2

Originaltitel

A farewell to arms

 

Hemingway udpensler krigens grusomheder i denne nærmest dokumentariske skildring af 1. verdenskrig. Man følger en amerikansk soldat i den italienske hær som i sig selv er en mærkelig konstellation. I krigen ophører alt hvad der hedder ædelmodighed og dyd, og det er de dyriske instinkter der kommer op i mennesket, som vil gøre alt for at overleve. Indimellem skinner der dog en næstekærlig holdning igennem.

I begyndelsen møder hovedpersonen, Henry, den engelske sygeplejerske Catherine Barkley, og da Henry bliver såret kommer de ved et tilfælde til at være på det samme hospital i Milano. Her oplever de en fantastisk tid sammen, hvor de kan nyde livet og hinanden (i hemmelighed). Det bliver den diametrale modsætning af forholdene i krigen. Henry skal dog tilbage til fronten, men da de må trække sig tilbage opstår der nærmest anarki i den italienske hær og officererne er i fare for at blive henrettet. Det er takken for at have tjent et andet land, og Henry må flygte med miss Barkley.

Der er helt klart et ønske om at sige farvel til krig, våben, død og ødelæggelse. I bogen er der en gennemgående afmagt overfor hvorfor man kæmper. Man ved ikke hvor længe det skal vare og hele situationen er ekstremt utilfredsstillende for de involverede.
Det er en mesterligt skrevet roman om krigens forfærdelige verden, hvor man ikke ved hvem der er ven eller fjende. Men samtidig er det en livsglad fortælling om hvordan man alligevel klarer sig. Meget anbefalelsesværdig.

Lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter