0 kommentarer

Vi er ulve af Katrina Nannestad

af d. 22. november 2021
Info
 
Sideantal

329

Udgivet

2021

ISBN

978-87-7191-893-9

Originaltitel

We are wolves

 

En young adult bog, der anbefales fra 12 år og op. Efter at have læst den, tænker jeg at 12 år er for ung til at læse bogen på egen hånd, der skal være en voksen at drøfte bogen med.

Bogen er fiktion, men er skrevet med inspiration i ”Die Wolfskinder”, som var tyske børn, der mod slutningen af anden verdenskrig blev efterladt alene i Østpreussen.  Citat prolog: ”Tusindvis af disse bortkomne eller forældreløse børn søgte tilflugt i skovene og overlevede ved at spise den mad, de kunne finde på gårde, i huse, på marker og i skovene. Mange satte kursen mod nord og Litauen, hvor livet også var hårdt, men hvor mængden af mad var større. Nogle af dem blev hemmeligt adopteret af litauriske famlier, men var nødt til at opgive hele deres tyske herkomst og identitet. Andre måtte arbejde som slaver i bytte for kost og logi. Ulvebørnene var krigens ofre.”

Bogen er delt op i afsnit med titler som ”Stolte ulve”, ”Jagede ulve”, ”Ulve i bur”, ”Vilde ulve” og ”Ulvene forsvinder” – hvert afsnit deles op med skønne stregtegninger af Martina Heiduczek.

Vi hopper direkte ind hos familien ”Wolf”, mens 7-årige Otto råber ”Hitler er en skrubtudse”. Faderen er på vej i krig i krigens sidste dage/oktober 1944, og familien, der også tæller mor, storesøsteren Liesl og babyen Mia samt Opa og Oma prøver at tysse Otto ned. Det kan være farligt at sige sådan noget om Hitler. Også selv om man kun er 7 år.

Bogen beskriver på fineste vis, hvordan almindelige tyske familier oplever krigen. Faderen bliver meldt savnet og familien må flygte fra russerne. Bedstefaderen og bedstemoderen må opgive flugten undervejs, og moderen fortsætter med sine børn udover isen og hun får Liesl til at love at passe på sine søskende, hvis der skulle ske moderen noget.

En grusom flugt bliver det, og børnene kommer væk fra moderen og Liesl har nu ansvaret for sine små søskende og det bliver bogens omdrejningspunkt. De bliver til ulvebørn, må leve af, hvad de nu finder og undervejs lader de sig indkvartere hos nogle russiske soldater, der viser sig at være søde ved dem – og dog – da den øverstkommanderende ønsker at tage babyen med hjem til sin kone, må børnene flygte ud i skoven igen for ikke at blive skilt fra hinanden. Vi følger deres flugt til Litauen, hvor en familie ”adopterer dem” mod at de opgiver deres tyske identitet og får nye litauiske navne. For hvis de russiske soldater finder tyske børn er det ude med dem.

Det er hjerteskærende at læse, hvordan Liesl påtager sig ansvaret for sine søskende og bogen giver også anledning til at man får nogle snakke om, hvem der er de gode og hvem der er de onde i krigen. Det er krigen selv, der er ond.

Som voksen kan bogen virke lidt sentimental, men som udgangspunkt for en snak om nogle ikke så omtalte ting fra anden verdenskrig, er den rigtig god. Bogen er let læst, og dog alligevel ikke – for den kalder på refleksion.

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter