Onklerne – og deres fruer af Jane Aamund
124
2014
9788771592412
1. udgave
Jeg fik bogen af min nabo. Hun var umådelig begejstret for bogen og mente, at jeg også måtte læse noget om de legendariske 30’ere i København! Da jeg var på ferie i min brors hus på en lille dansk ø, havde jeg kun denne bog med mig. Her var jeg i selskab med bogens onkler og deres fruer. Men var det et godt selskab?
Bogen handler om Jane Aamunds erindringer fra hendes barndom og ungdom i 1930erne i nærheden af København. Dengang blev alle forældrenes bekendte, venner og slægtninge kaldt ”onkler” og ”tanter”, og derfor havde Jane så mange af dem.
Jane dedikerer ét kapitel til hver onkel og frue, hun skriver om deres historie, biografi, kærlighedshistorie(r) og ægteskab(er). Og hvis der var børn, også om onklernes børn. Læseren får næsten mere at vide end i billedbladets sladderspalte.
Da Jane Aamund skrev bogen i året 2014, var hun åbenlyst begejstret for sine onkler. Hun skriver i forordet: “Vent og se, det bliver meget sjovere at leve, når kønnene ikke er rullet flade og ens.” Det får vi så at se …!
Der er mange bogsider fyldt med informationer om et tilsyneladende vigtigt emne: forskellige familiers levevis, deres indbyrdes kontakt med hinanden, deres ”adresse” i byen og lejlighedernes indretning. Senest ved dette sidstnævnte emne begynder læseren at gabe. Og derefter får trætheden et fast greb om dig.
Jane beretter om nogle af de små katastrofer i familiens liv. For eksempel, når man fik uventet besøg, netop når man lige skulle til at spise morens gode mad. Katastrofen var at måtte dele måltidet. Læseren bliver også inviteret med til forældrenes fødselsdage. Der bruges mange sider på at beskrive, hvad de spiste, drak og sang og hvilke kvinder havde de smukkeste kjoler på.
Men så … i de sidste kapitler bliver sløret løftet for et par overraskelser og læseren får indsigt i nogle af familiens gamle hemmeligheder. Det er i det mindste spændende, gudskelov for det!
Bogen består af en slags opremsning af historier, som også kunne illustreres i en tabel. Der er ikke noget overraskende spændingsforløb i handlingen og ikke en særligt god eller litterær skrivestil. Forfatteren forskønner denne tids levevis uden at reflektere det på et metaniveau – det virker meget anakronistisk. De sidste kapitler er dog værd at læse.
Mit råd er alligevel: Tag ikke kun onklerne og deres fruer med på ferie på en lille ø.
