Vi er kortvarigt smukke her på jorden af Ocean Vuong

For alle os åbne, nysgerrige, måske endda lettere woke læsere er Ocean Vuongs “Vi er kortvarigt smukke her på jorden” en bog, vi pinedød er nødt til at elske. En delvis selvbiografisk roman om et ludfattigt flygtningebarn, som vokser op med en voldelig mor i Hartford, Connecticut, i et hårdt, hvidt underklassemiljø hærget af stoffer.

Til overflod er protagonisten homoseksuel, og hans seksuelle ilddåb og senere samlejer med den flotte, selvdestruktive kokain- og Oxy-misbruger Trevor får vi i alle slibrige detaljer.

Ocean Vuong har på imponerende vis rejst sig af asken, er blevet forfatter og skriver her et prisbelønnet romanbrev til sin mor, der ikke kan læse… En brevroman, affattet i du-form, om alle disse ømme emner. Bliver det dybere?

Svaret er: Nej, dybere bliver det ikke. Vi er i skæbnefællesskab med megahits som Yanigaharas ”Et lille liv” og Makkais ”Boystown”. Men ikke helt – for dybden alene gør ikke bogen lettere at sluge. Den er helt ærligt en anelse ensformig, består blot af en selvforelsket stemme, der monotont kværner løs.

Som her, hvor forfatteren fortæller om at være forfatter:

Jeg har aldrig villet skabe en „tekstens krop“, men blot bevare disse, vores kroppe der trækker vejret usynligt, inde i teksten. Take it or leave it. Kroppen altså.

Eller den her:

Det er sent på årstiden – hvilket betyder at vinterroserne, i fuldt flor langs flodbrederne nu ligger som selvmordsbreve.

Lykkeligvis er der undervejs momenter af stor skønhed og litterær wow-effekt. Eksempelvis tilbageblikkene ude fra Vietnam, hvor det krigshærgede folks værdier og menneskesyn er så inspirerende anderledes end det vestligt-materialistiske. Vi møder amerikanske soldater, der sidder og spiser abehjerne direkte fra det endnu levende dyrs hovedskal. Og festlige drag-queens, der agerer bedemænd, når nogen dør midt om natten, og de professionelle dødshåndværkere ikke er i nærheden. Hovedpersonen, hvis mor blev født under krigen, og som selv får liv af hende, kaldes begge kongenialt for “voldens frugter”.

“Vi er kortvarigt smukke her på jorden” belønner den trænede læser med interesse for andre kulturer og tankegods. Men du skal altså kunne sluge nogle stilistiske kameler og lange afsnit med rablende tomgang.

lån bogen på biblioteket