0 kommentarer

Alverdens drager af Jim W. Lyngvild

af d. 14. september 2025
Info
 
Sideantal

120

Udgivet

2025

ISBN

9788776231682

Udgave

1 udgave 1 oplag

 

Vi kender alle de gamle folkeeventyr fra vores barndom, dem med ildsprudlende drager, der vogter over smukke prinsesser, som til sidst bliver redet redet af ridderen på den hvide hest. De fleste ved også hvem Jim Lyngvild er, og hans til tider kontroversielle tilgang til tingene. I denne gennemillustrerede bog fletter han det det gamle sammen med den ny tids teknologi. Med et farverigt miks af fantasi, folklore og Al-teknologi inviterer han læserne ind i dragernes fascinerende verden. Men tro ikke på alt du læser, for det er fri fantasi og eventyr der delvist bliver serveret som fakta. Hvilket bevirker, at jeg har en noget blandet oplevelse af denne bog, jeg havde hellere set legen med illustrationer og tekst uden forsøg på at fremstå faktuelt.

Den fysiske del af bogen er super lækker i kvalitet. Indbundet og fint papir, der får illustrationerne til at fremstå helt fantastisk, især de store helsides illustrationer giver mig en følelse, som hvis jeg var på et museum og så på overdådige pompøse middelaldermalerier, om man så kan lide udtrykket er noget andet. Men selve indholdet lever ikke op til mine forventninger. Teksterne fanger mig ikke, selv om de enkelte fortællinger ind i mellem er rigtig interessant, så er de sprogligt livløse, der mangler saft og kraft, hvilket er en skam. For hvis teksten havde været lige så ildsprudlende som en drages og spillet mere sammen med illustrationerne, så havde det været en fantastisk billedbog, som ville sende læseren direkte ind i en eventyrverden hvor ens egen fantasi kunne flyve videre på ryggen af en drage. Men som billedbog er det en flot bog.

Jim-Martin Alexandar Konstantin Falke-Skjold Wegener Lyngvild, bedre kendt som Jim Lyngvild (1978), er designer, forfatter, storyteller og iværksætter.
Lyngvild er uddannet designer fra Fashion Design Akademiet og har desuden gået på fotografskole. Han drev gennem flere år forretningen Gespenst i København, hvor han solgte tøj af eget design. De senere år har han fungeret som modekommentator ved Ekstra Bladet, ligesom han har skrevet flere bøger.

Bogen er et anmeldereksemplar tilsendt af forlaget Frydenlund, hvilket dog ikke har påvirket min bedømmelse af bogen.

 

lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter