Vener af Fie Frydendal Sigersted
336
2022
978 87 02 36419 4
1. udgave
”Vener” er en forrygende flot og velskrevet debutroman af Fie Frydendal Sigersted. Forfatteren inviterer os med til 1800-tallets Nordsjælland, hvor vi følger fire generationer af ekstraordinære kvinder. Historien er medrivende hele vejen op til vore dage og gennemlyses af en suveræn indlevelse i skiftende tiders sæder og skikke – og i de fire mærkværdige, let forkrøblede kvindesind.
Hovedpersonen Margit er 5 år, da vi møder hende første gang. Året er 1952, og hendes sprælske mor Else inviterer alle sine flamboyante kunstnervenner til fest på familiens fine, stråtækte gård i Nordsjælland. Far Holger, kaptajn i hæren, fortrækker forarget hjemmefra – hvad skal alt det postyr til?
Da Margit er 14-15 år, ryger Else på nervesanatoriet i Helsingør. Der går ikke lang tid efter hjemkomsten, før stivstikkeren Holger smider “hystaden” ud igen, og så er det atter op til Margit at tage sig af rengøringen (Holger tjekker behørigt med sine hvide handsker, at støvet er tørret ordentligt af), haven, madlavningen og skolegangen.
Else har efterladt sig en dagbog, som Margit går ud i Kulsvierlunden og læser i, imens hun ryger smøger. Rygning har Else introduceret datteren til med ordene: “Det er godt for en kvinde … det hjælper på nerverne.”
Kulsvierlunden er bestemt ikke et tilfældigt valgt sted. I 1896 møder vi Jane, Margits oldemor, da hun som ganske ung går til bal ude blandt kulsvierne i skoven og møder deres leder, Myrekongen, med hvem hun får Thyra, Elses mor.
Både Else og Margit drømmer sære drømme, der leder tilbage til oldemor Janes oplevelser i Kulsvierlunden. Hen ad vejen får også Margit anfald af “nervøsitet”; et nærmest invaliderende tankemylder, en følelsesløshed i forhold til andre mennesker, selv sine egne børn. Ved en mindeværdig lejlighed lader hun sig stikke over hele kroppen af hvepse bare for at mærke noget.
Drømmene og en række parallelle oplevelser mellem de fire generationer af kvinder er ikke de eneste tegn på en åndelighed, som almindelige mennesker ikke har sans for. Der optræder ligeledes en klog kone, Kirstine, med forstand på både urter og psyke; hendes evner som synsk får afgørende betydning for Jane i 1896 og igen for Margit i 1962.
Jo, der er mere mellem himmel og jord i denne nordsjællandske familiefortælling, der slutter i 2019 med en svimlende flot scene på Kulsvierlundens Plejecenter.
