0 kommentarer

Frihed af Maggie Kempinska

af d. 22. juni 2024
Info
 
Sideantal

602

Udgivet

2024

ISBN

9788775935086

Originaltitel

Frihed

Udgave

1. udgave

 

Frihed er en Lennart Rohde og Theodora Blink-krimi.
De øvrige tre bøger i serien hedder: Forskel, Forkert og Fuppet.
Bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden, og jeg her da heller ikke læst de andre tre bøger. Det gør jeg snart!

På biblioteket er bøgerne rubriceret som krimier, og der er da også både et plot, forbrydelser, politi og andet, der kendetegner en krimi, men for mig som læser er det på ingen måde forbrydelsen, der er det primære i Frihed.

Mira bor med sin mand Adam i Nordsjælland. De har to børn, den ene ved forsvaret og den anden stadig hjemmeboende. Hun er forfatter og han er plastikkirurg. De har en hushjælp, der fulgte med huset, og i al væsentlighed er det hende, der har taget sig af børnene, og stadig gør det. Som Ella selv siger: “…jeg føler mig så usynlig. I er jo kun optaget af jeres arbejde og går mere op i, hvem der skriver hvad på jeres profiler end at tage jer af mig!”
Det har Ella fuldstændig ret i, at der tegner sig et tydeligt billede af to meget fraværende forældre, hvoraf den ene på ingen måde udvikler sig i løbet af romanen og selv efter voldsomt traumatiserende hændelser og vink med mindre færger virker virker ude af stand til at reflektere over sin egen væremåde. Adam ser sig selv som et offer og virker komplet ude af stand til at se, at hans egne handlinger påvirker hans børn og hans kone.
Samfundet som sådan, og især internettet føler han sig meget ramt af: “Vel var den idealistiske tanke bag ytringsfriheden charmerende og funderet på sunde, demokratiske værdier, der gav alle en stemme. Men var alle blevet ramt af et kollektivt had? Bag falske profiler galpede meningsdannere op og ytrede sig uafbrudt. Blev personlige og perfide, og tonen har, hadsk og bidsk. Gav man igen og forsvarede sig, var det den visse død. Ord blev taget ud af kontekst, og man endte på forsiderne af dagspressen.” Da Adam og Mira endnu en gang handler på forsiderne opsøger Adam Theodora Blink for at få indblik i, hvem der står bag de falske profiler. Bare lige for at snakke lidt med dem, og få dem til at se, hvad deres ord betyder.

Der er et stort persongalleri i Frihed. Alle er de beskrevet både i handling og tanke, hvilket for mig at se er et helt klart plus ved bogen. Selvom der er mange personer i spil, får man som læser hurtigt et vist overblik, fordi kapitlerne har navne som overskrift, og vi ved, hvem der har det bærende perspektiv på enhver side af romanen. Frihed er super velskrevet og sammen med den meget aktuelle problemstilling gør det bogen til en yderst læseværdig en af slagsen. Jeg er bestemt motiveret til at læse mere af Maggie Kempinska, der ud over at være forfatter også behersker andre udtryksformer,

Lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter