Den forsvundne fuldmægtig af Hans Scherfig

Teodor Amsted har tilsyneladende begået selvmord. Det er en skandale af format, og hans kone er meget pinligt berørt over dette. Teodor Amsted var fuldmægtig i Krigsministeriet, men Ministeriet kan naturligvis, under disse vilkår deltage i begravelsen. Teodor Amsted er død med vanære.

Sønnen Leif tænker over faderens mystiske handling:
“Og han tænkte på den underlige måde, hans far var død på, og hvad der vel kunne være tilbage af ham.
Hans mor havde ment, at han havde for megen fantasi. Det adspredte. Når han tænkte på for mange ting, kunne han ikke samle sig om lektierne. Og det var det, det kom an på. Men rektor havde sagt, at det ikke gjorde noget. Der var så mange børn, der havde fantasi og tænkte på mange ting. Men det fortog sig. Det sørgede skolen for. Der var ingen grund til at være ængstelig.  Det skulle nok gå over. Det gjorde det altid.”

Teodor havde også fantasi engang. Måske har han det stadig, for hvordan ellers forestille sig et andet og friere liv, uden Ministeriet, konen og Leif? Teodor møder en gammel skolekammerat (fra Det forsømte forår, hvor de gik i samme klasse). Den fattige, højtbegavede lapsus springer sig selv i luften, Fuldmægtigen lægger sit ur ved liget, og får således adgang til et helt andet liv, i Nordsjælland, langt fra krav, forventninger og rutiner.
Livet på landet er dog ikke som Teodor havde forestillet sig. Der er verdslige problemstillinger, som at holde varmen og få pengene til at strække. Samtidig i København er en ivrig efterforsker overbevist om, at der er noget uldent ved sagen. Den fuldmægtige er sprunget helt i luften, men uret har ikke lidt synderlig skade. Efterforskerens anstrengelser bærer frugt, Den forsvundne fuldmægtig findes i live i Nordsjælland og eskorteres tilbage til København og et liv i fangeskab. Her genfinder Teodor glæden ved livet og hverdagen, og græmmes ganske ved udsigten til at blive løsladt i en sådan grad,  at en plan om at blive morder tager form.
Om livet i fængslet siger Teodor
“Men her er ingen af alle disse plager. Her er alt det opfyldt, som han har stræbt efter hele sit liv. Her er sikkerhed og orden og renlighed og regelmæssighed of tryghed. Det er som om, han har nået et mål. Han har det, som han har uddannet sig til gennem mange års skolegang. Gennem skole og universitetet og manuduktion og utallige eksaminer. Han sover godt om natten. Hans appetit er god. Og hans mave er i orden.”

I min optik er Den forsvundne fuldmægtig en helt fantastisk bog. Jeg er fan af satire og når det som hos Scherfig oven i købet kommer som stærk samfundskritik så er jeg solgt. Den forsvundne fuldmægtig er ikke en bog med mange sider, og alligevel formår Scherfig at give mig et meget klart billede af livet som det former sig i København for et borgerskab,i 1930’erne. Jeg kan se både Teodors forventninger til livet på landet, samt det landliv og de mennesker han møder der. Synligst af alt står dog, hvad der kan ske med et menneske med  et stærkt behov for rammer og struktur, når dette individ forsøger at finde sine egne ben uden nogensinde at have fået lov til at vælge sin egen vej.

Lån bogen på biblioteket