240
2023
9788770859905
Le sortilège du bois des brumes (oversat af Søren Vinterberg), Les yeux d'étain de la ville glauque, Le dernier chant des malaterre (oversat af Ole Steen Hansen)
2. udgave
François Bourgeon er nok mest kendt for Vindens passagerer, men Tusmørkets kammerater lægger sig veltilpas ved siden af med klassiker status.
Cobolt elsker samlealbum, og det samme gør jeg, og begge værker er udkommet i den stand. Selvom dette er en ordentlig kolos af en bog, 240 sider, ikke ligefrem let at håndtere som godnatlæsning i sengen, så er det alligevel dejligt, at have serien samlet.
Det går hurtigt op for mig, at jeg ikke har læst TK før, selvom den må have ligget på biblioteket i 80’erne, hvor vi unger sad hver eftermiddag og hyggede os i den store sofa. Måske har den været lige sofistikeret nok for en teenager?
Værket består af Trolddom i Tågeskoven, Den søgrønne stad og Af jern og blod. Der eksisterer et album mere, men det er ikke skrevet af Bourgeon og er ikke udgivet på dansk.
Historien foregår i den mørke middelalder i årene 1350-51 hvor vi møder en skamferet ridder, der udover at skjule sit ansigt også gemmer på en tragisk historie. Han redder Anicet fra at blive hængt, selvom han er en kujon af rang. Anicet har været efter pigen Mariotte og de tre ensomme og forladte sjæle slår sig sammen og følges ad i det krigshærgede landskab.
De to første albums hænger mere sammen historiemæssigt, og jeg må indrømme at jeg blev noget irriteret over, at der pludselige dukkede nogle nisser op, der kun kunne tale ved at rime, men er det mon kun noget de drømmer? I hvert fald rodes de ind i et eventyr, hvor de hjælper nisserne mod de uhyggelige dhuarder, og efter endt læsning føler jeg, at man netop har været med i en drøm, en smuk en af slagsen, og jeg endte med at være totalt betaget af historien. En virkelig flot fantasyhistorie. De to piger, Mariotte og Yuna leder også tankerne hen på Isa og Mary fra Vindens passagerer.
Af jern og blod er et 126 siders langt epos, et gigantisk værk, der udspiller sig i og omkring byen og slottet Montroy. Vores tre rejsefæller kommer her ud for meget, både sammen og hver for sig, og det er nærmest ikke til at gengive historien, for den går i mange retninger. Der er en stemning af Rosens navn, og det føles som at have læst en kæmpe roman, der er rigtig mange ord i den fortælling, og indimellem bliver det også lidt forvirrende, især med det store persongalleri. Men igen en utrolig dragende fortælling, med en temmelig overraskende og grum slutning.
Det her samlebind får en æresplads på min hylde, det har været en kæmpe oplevelse at læse historien, og bagefter føles det som om jeg har været på en lang rejse. Hvilken viden Bourgeon har om myter, sagn og historie, og sikke et overblik, for at holde sammen på det hele. Historien er både grusom, smuk og indimellem hyle morsom, og der er også en del sjove livsfilosofiske udsagn:
”Stakkels Jacques! Du minder om min herre. Selv hvis det lykkes for jer at gøre verden fri for alt ondt, ville I ikke blive fri for jer selv!”
”Tag dig i agt Mariotte! Hvis du ikke er dronning på dit eget livs skakbræt, så stik af…! For ellers bliver du bonde i en andens spil…!”
”Den der sænker hovedet, kan ikke holde resten højt!”
Ligesom i Vindens passagerer er det kvinderne der er i fokus her, og det er nogle stærke af slagsen, selvom det slet ikke var rart at være kvinde på den tid, hvor krigen rasede i over 100 år. Men de vinder, både kampen og læserens respekt.
Bourgeons tegninger er usigelig smukke og man kan blive helt opslugt i detaljerigdommen. Der foregår ofte en hel del udover det der er i fokus. Jeg længes efter at have fået bogen i et meget større format. Der bliver nogen gange brugt 20 eller flere rammer på siderne, og teksten fylder skræmmende meget af de smukke illustrationer. Befriende er det, når han åbner op for sluserne i helsider, især af borge og bygninger.
En sand mester!
Anmeldereksemplar.