Ung mands rejse mod nat af Håkan Nesser

Allan Fremling er idrætslærer, går op i sund livsstil, herunder næringsrig og varieret kost. Denne dag, som skal blive hans sidste, får han imidlertid lyst til pizza og bestiller en sådan med levering. Han forventer derfor, at det er pizzabuddet, der kommer, da det banker på døren – men i stedet får han en pistol rettet imod sig og tre skud affyres. ‘Alt har sin tid, og intet varer evigt.’

Det viser sig, at Fremling ikke er specielt afholdt, han er en hård negl, hænger de svage elever ud, mobber. Erik er elev på den skole, hvor Fremling er lærer, og han hader ham. Han er næsten 15 år, en nørd, meget intelligent, men desværre også et oplagt mobbeoffer, hvilket han får at mærke, da han sammen med mor Emma og søster Øster flytter sydpå og han skifter skole. De er ikke ret tætte i familien, snakker ikke rigtigt sammen, Erik holder sig mest på sit værelse med sine mange bøger, primært krimier, som han køber antikvarisk.

En lærer, Catarina Otter, som ikke er bange for at komme med sine meninger om mangt og meget inspirerer Erik. Hun stiller klassen spøgsmålet. Er det altid forkert at slå ihjel? – og bruger Hitler som eksempel. Hun har plantet et spirende frø i Eriks hjerne, og da han ved et tilfælde får fat i en pistol udvikles tanken. Ville Kymlinge ikke blive et bedre sted uden visse personer?

Således ved læseren hele tiden, hvem gerningsmanden er og hvad hans motiv er. Spørgsmålet er, om han kan slippe godt fra det ved hjælp af en ide fra en krimi?

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg er stor fan af Håkan Nesser. Jeg elsker hans underspillede humor, småfilosofiske betragtninger, hans inddragen af aktuelle begivenheder, den til tider skarpe pen, og de mange finurlige navne, han finder på til sine personer.

Også denne bog rummer de typiske kendetegn for Nesser.  Barbarotti og Backmann virker dog lidt trætte, og er da også ved at overveje at gå på pension og flytte til Gotland. Jeg synes samtidig, det var lidt uklart hvordan – og lidt for nemt – de fandt frem til to mulige gerningsmænd, hvoraf den ene straks kunne udelukkes. Det er således ikke krimidelen, der bærer bogen, men i højere grad personkarakteristikken og plottet – og selve tanken: Er det altid forkert at slå ihjel?

Et par af Barbarottis tanker:

‘Inden de var fremme ved den omtalte Volvo, nåede han at fundere over, hvilke mennesker han ville vælge at eliminere, hvis det bare var et spørgsmål om at trykke på en rød knap. Trump. For sure. Putin. Da, naturalnje, eller hvad det nu kunne hedde.’

‘Jo, der var et par stykker. Ikke fordi han kunne lide at dræbe, men for planetens skyld. Menneskehedens. Som en slags bydende pligt’

Lån bogen på biblioteket