Tjenerindens fortælling af Margaret Atwood

Foruroligende, dragende, interessant og uhyggelig.

Jeg er ikke til science fiction, men blev alligevel fristet til at læse ”Tjenerindens fortælling”, og det har jeg ikke fortrudt.

Bogen er en fortid – nutid – fremtidsbog, der fortælles af en ung kvinde, der beretter om sit hverdagsliv i en nær fremtid i diktaturstaten Gilead, der er opstået, hvor USA ligger i dag.

Kvinden er vokset op i et frit USA, blev gift og fik et barn – men så overtog diktaturet USA, og dannede staten Gilead. Grundet atomkrig, giftkatastrofer og miljøsvineri er en stor del af den kaukatiske befolkning blevet sterile, og staten sætter derfor et system i værk, der skal få fødselstallet op.

Alle kvinder i andengangsægteskaber, eller ugifte kvinder med børn bliver arresteret. Deres evt. mænd bliver dræbt, børnene bliver bortadopterede til højtprofilerede par, der ikke selv kan få børn, og kvinderne bliver interneret til at være fødemaskiner for eliten.

Vores fortæller er tjenerinden Offred, der bliver mister sin mand og 5-årige datter og udstationeret hos et barnløst par. Hun ved ikke, om manden og barnet lever, og gennem hele fortællingen fornemmer man hendes store savn.

For at overleve må Offred være lydig overfor sin herre og systemet, ellers vil hun enten blive hængt eller sendt til kolonierne – straffelejre, hvor man skal rydde giftaffald væk med de bare næver. Samlejerne med herren er skema-sat og husets frue er tilstede imens for at sikre, at det er rent teknisk, det der sker, Det er barske sager og foruroligende læsning. Men også i diktaturstater er der fristelser og brådne kar, og Offred kommer til at stå overfor nogle svære valg.

Margaret Atwood tegner en fortælling om, at nok kan man kue et menneske, men minderne og længslerne kan man ikke tage fra dem. Et menneske kan bøje nakken, lade sig misbruge og tabe sig selv, men håbet og drømmene er stærke overlevelsesmekanismer.

Bogen er skrevet i et medrivende sprog. Hele vejen igennem historien håber man som læser, at galskaben får en ende. Uden at røbe for meget for kommende læsere, ender historien med, at man hører, at ”Tjenerindens fortælling” er fundet i nogle murbrokker i året 2195, og man på det tidspunkt er i tvivl om det et ægte vidensbyrd fra fortiden eller et falsum.

Historien har været opsat som teaterstykke og er også filmatiseret og kører p.t. som fjernsynsserie. Jeg har ikke set nogen af delene, men kan snildt forestille mig, der er stof nok til gode billeder.

Bogen har helt klart historiske referencer til nazismen og hyldesten af det ariske folk, ligesom der kan drages paralleller til nutidens diktaturstater og terrorregimer. Også forureningsproblematikken bobler i fortællingen og stikker til vores bevidsthed om, at vi er ved at fiske havene tomme og inficere vores fødevarer med giftstoffer, der kan få konsekvenser for os alle.

Min udgave af bogen er i en dejlig hardback med lærredsryg og et smukt omslag af tjenerinden i den obligatoriske røde dragt, hun skulle bære i tjenesten. Bogen skal helt klar ind og pynte på min reol til genlæsning en gang i ….. fremtiden?????

Lån bogen på bibliotek.dk