563
2023
978-87-434-0172-8
Mitt stora vackra hatt. En biografi over Victoria Benedictsson
1. udgave
Hvordan var det at være kvinde og kunstner i sidste del af 1800-tallets Sverige? Denne formidable skildring af forfatteren Victoria Benedictssons liv giver et indblik.
Ikke bare får vi kendskab til Benedictssons liv – som desværre ender tragisk – men også et helikopterperspektiv på brydninger inden for litteratur og åndsliv i samtiden. Vi møder toneangivende nordiske forfattere og intellektuelle som Bjørnstjerne Bjørnson, Henrik Ibsen, brødrene Georg og Edvard Brandes m.fl. Først og sidst giver bogen et uafrysteligt indtryk af en kompleks kvindeskæbne. På mange måder en kraftpræstation af forfatteren Elisabeth Åsbrink, som skriver med psykologisk indsigt og formår at samle mange kilder – og afveje mange synsvinkler – i skildringen.
Victoria fødes som den yngste i en søskendeflok på landet. Hun er et barn, der kan dele sig i to: den artige pige, der læser katekismus – og den eventyrlystne, som drømmer sig væk. Som 17-årig vil hun på Kunstakademiet i Stockholm, hvor der for nyligt er åbnet for tilgang af kvinder. Hun arbejder flere år som guvernante for at spare op til opholdet, men i sidste øjeblik fortryder hendes far sin tilladelse: Hun skal vente yderlige fem år på at søge ind – til den kvindelige myndighedsalder på 25 år.
Victoria er knust, og for at komme væk hjemmefra gifter hun sig med den meget ældre enkemand Christian Benedictsson og bosætter sig hos ham og hans fem børn. Sammen får de endnu en datter. Snart indser hun, at hun ikke har opnået selvbestemmelse ved at gifte sig. Hendes mand, som har forventninger til intimt samvær, bliver ramt af jalousi, når hun omgås andre mænd, og deres samliv bliver et tovtrækkeri, hvor hun efterhånden tilkæmper sig mere og mere frihed.
Hun får lov at bestyre en lille boghandel, som giver hende kendskab til, hvad der rører sig i litteraturen, og hun indretter et skriverum, hvorfra hun begynder at sende sine egne tekster ud i verden. Selvom hun er usikker på sine forfatterevner og konstant leder efter bekræftelse, opnår hun – under pseudonymet Ernst Ahlgren – efterhånden anerkendelse og udgiver noveller, teaterstykker og romaner. Hun søger at danne nære relationer med mænd, der kan introducere hende til intellektuel og klassisk dannelse samt være litterære sparringspartnere. Nogle er hun forelskede i, andre nærer hun ”broderlige” følelser for. Selv kalder hun sig broder Ernst, og hendes motto er ”Arbejde og sandhed”.
Hendes helt store forelskelse er i Georg Brandes, som hun opsøger i København, da rygtet om hans populære forelæsninger spredes. Deres bekendtskab bliver i sidste ende fatalt, for Brandes er aldrig forelsket i hende, som hun er i ham. Et tilbagevendende mørke i hendes person driver hende til at tage sit eget liv.
”Mit store smukke had” er trods den sørgelige udgang særdeles læseværdig. Den er blændende skrevet af Åsbrink, som er svensk journalist og forfatter, og som har modtaget adskillige priser for sit forfatterskab.