0 kommentarer

Alpesvanen af Rami Panduro Zouzou

af d. 25. februar 2024
Info
 
Sideantal

81

Udgivet

2023

ISBN

978-87-974534-4-5

Originaltitel

Alpesvanen - En eventyrlig rejse i verdens myter

Udgave

1.

 

Anmeldereksemplar

I denne eventyrsamling for du fortællingen om Alpesvanen. Svanen svømmede rundt i sin egen lille bjergsø, den var svanens verden, og alt var godt. Til der pludselig en dag kom en hel flok svaner til, og forventede at den delte sin sø med dem.

Du får også historien om en mand, der efter tabet af sin elskede hustru forventede at leve alene resten af sine dage. Indtil han pludselig møder den smukkeste kvinde ved en mosebred, og de sammen skaber et lykkeligt hjem og får en lille datter.

Eventyrene er ikke søde eventyr med en lykkelig slutning. Der er ikke nogen, der levede lykkeligt til deres dages ende i denne omgang. Det er barske fortællinger, der langt fra viser verden fra en idylliseret side. Faktisk er de alle triste, og beretter om sørgelige og grumme skæbner. Om tab, sorg og ulykke.

Med Alpesvanen får du en række eventyr, der alle bunder i folketro og fortællinger fra den store verden. Hvert eventyr indledes med forfatterens forord, hans inspiration til historien, og hvad den bunder i. Nogle gang vil han sågar fortælle, hvordan historien ender (hvilket jeg synes er lidt en skam). På sine 80 sider indeholder bogen 8 små eventyr og 8 forord. Eventyrene i sig selv er korte, men det gør på inden måde at historierne er mangelfulde. De er afsluttede, når sidste punktum er sat, og har ikke brug for at være meget lange.

Lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter