628
2024
9788775934270
Fräls os ifrån ondo
Oversætter Nikolaj Steen Møller
1 udgave 1 oplag
Fri os fra det onde, er første bog i serien Blodslinjen. Efter starten som er en prolog hvor vi følger de sidste minutter af en ung piges mulige selvmord, starter selve handlingen. Vi befinder os i det lille lokalsamfund Umeå langt oppe i Sverige, hvor den PTSD ramte journalisten Selma Halilovic er søgt hen for at studere og få styr på sig selv. Hun arbejder dog også freelance for for sit gamle arbejde Kvälpressen i Stockholm, så da der sker en række sabotager i Umeå bliver hun sat på sagen. Som tingene udvikler sig opdager hun en mulig sammenhæng mellem en forsvunden pige fra den kristne sekt Guds lys, og livestreamingen af den unge piges død. For den 16 årige Maja har forladt sekten til fordel for den karismatiske Sasha, der leder en lille gruppe af outsidere, der er uden for pædagogisk rækkevidde. Langsomt flettes de mange tråde sammen til en helhed.
Det er første gang jeg stifter bekendtskab med Johannes Selåker. Jeg kan godt lide hans skrivestil, og det virker som om han har sat sig godt ind i emnet. Så godt at næsten skriver alt for meget. 628 sider er mange i en bog hvor tempoet i forvejen er roligt, i min optik ville der fint kunne files 20% af uden det var gået ud over handlingen, hvilket også er grunden til at jeg kun bedømmer bogen til tre stjerner. Handlingen er god og bogen er sprogligt behagelig læsning. Vi kommer også følelsesmæssigt tæt på persongalleriet og den glidebane pres fra omgivelserne kan sende en person ud på. Når religion eller holdninger bliver sekterisk, kan det blive en voldsom kraft der udslættet det enkelte individ og straffer dem der ikke retter ind. Netop det beskriver bogen på fin måde. Så summa summarum en god bog og jeg ser frem til næste bind i serien.
Johannes Selåker (1987) er journalist og debuterede i 2020 som forfatter. Han har gjort karriere som reporter for Aftonbladet og som nyhedschef for Expressen, og er i dag redaktørchef for Aller Media. Sammen med Pascal Engmann har han skrevet den anmelderroste krimiserie Skumringsland. Fri os fra det onde er hans solodebut.
Bogen er et anmeldereksemplar tilsendt af People’s Press, hvilket dog ikke har påvirket min bedømmelse af bogen.