Ingen vej tilbage af Lee Child
Sidste år spillede Tom Cruise hovedrollen i filmatiseringen af ”Ingen vej tilbage.” Lidt sjovt, for mr. Cruise er en lille, væver spirrevip på 1,70 cm, mens hans karakter, Jack Reacher, er et kolossalt kaffebrød på 195 cm, bestående udelukkende af stålmuskler, betonkæbe, granitnæver og gamle ar.
Mon det fortæller noget om Tom Cruises hede drengedrømme?
At Jack Reacher overhovedet overlevede sit forrige eventyr, ”61 timer”, er ufatteligt. I slutningfasen befandt han sig på vej op fra en mineskakt, som blev sprængt så eftertrykkeligt i luften, at det slog ud på seismologernes måleinstrumenter.
Nå, men ud af tågerne dukker mr. Reacher – uden forklaring – og begiver sig til sit gamle hovedkvarter, militærpolitiets 110. specialkorps. Dér, hvor kun de hårdeste hunde har arbejde. Reacher vil dog bare invitere sin efterfølger, major Susan Turner, på middag. Hun har en dejlig stemme i telefonen og var vældigt hjælpsom i forbindelse med ”61 timer”.
Turner viser sig at være buret inde på en falsk anklage om korruption, og snart ryger Reacher samme vej. Med hele to opdigtede anklager mod sig. Nogen ønsker at skubbe de to godt og grundigt ud i mørket, men hvorfor?
Hen ad vejen viser det sig at have noget at gøre med smugleri i den helt store stil, hvor en hel afdeling af hæren er indblandet, og sporene fører så højt op mod samfundets top, som det næsten er muligt. På det niveau, hvor ressourcerne er nærmest ubegrænsede.
Men de skumle typer har gjort regning uden vært. For uden at få sved på panden begynder Jack Reacher bare på det, han er bedst til: At brække arme og ben på de underordnede håndlangere og samtidig trække på sine Sherlock Holmes-agtige deduktive evner, som sætter ham i stand til at regne alt ud. Til sidst overrasker denne superhelt med også at vide en bunke om engelsk poesi i 1700-tallet. Ret nyttigt, faktisk.
Nå ja, og så kurtiserer Reacher naturligvis den labre, superkvikke og gennemhæderlige Susan Turner på bedste gentlemanmanér. James Bond ville være grøn af misundelse.
Lee Child har opfundet en skikkelse, som alle raske drenge gerne vil identificere med, og han sender ham på halsbrækkende, komplet usandsynlige missioner, som kan underholde enhver, der er villig til at sætte hjernen på standby nogle timer. Et koncept, der simpelt hen ikke kan gå galt i vore dage.
