Til San Francisco af Clara Eliasson

En stille forstad til San Diego; året er 1978. Her “gik kvinderne, som var reduceret til mødre, stadig klædt i 50’ernes sarte pasteller.” Nogle hundred kilometer nordpå i San Francisco er der dømt flowerpower og homoerotik i alle regnbuens farver.

Femtenårige Julies spidsborgerlige mor afskyr og forbyder hendes venskab med pigen overfor, den vilde, uregerlige Elisabeth Sumners, kaldet B. B med det blegrøde hår og de lindeblomstgrønne øjne, den afgrundsdybe smerte og de navnløse længsler.

B lokker Julie med på natlige eventyr i kvarteret, blander medbragt alkohol i colaen på Harrys Bar og kender alle mulige sære eksistenser. “Julie, July, July, my heart’s on fire,” mumler hun ofte og strejfer Julie med hånden.

En skønne dag stjæler B en bil, og så flygter de to piger med kurs mod drømmebyen, hvis vartegn er Golden Gate Bridge. Med sig har de deres ungdom og B’s stædige vilje til altid at gøre det nødvendige for at skaffe mad, sprut, smøger og tag over hovedet.

Ugers planløs kørsel på landevejene lærer pigerne, at voksne mennesker – af begge køn – ikke nødvendigvis vil unge det bedste. Alligevel bevarer begge deres barnlige usårlighed og en tiltagende ømhed for hinanden. Der er lidt ”Thelma & Louise” over det lavmælte drama.

“Måske var det uundgåeligt, at det skulle ende forfærdeligt, men indtil da hvilede vi i et modlys frembragt af Californiens ukuelige sole.”

Fra starten har læseren fået oplyst, at historien er “løst baseret på Brenda Ann Spencers skoleskyderi i San Diego i 1979”. Den blodige udåd inspirerede i øvrigt en vis Bob Geldof fra bandet Boomtown Rats til at skrive nummeret “I Don’t Like Mondays”.

Vi ved, at B vil eksplodere til sidst. Vi ved, at hun selv vil blive skudt og overleve. Og vi ved, at hun mange år efter flygter fra fængslet. Vi ved også, at Julie skammer sig over at have svigtet sin gamle veninde. Spørgsmålet er nu, om B vil opsøge Julie for at hævne fortidens synder?

Clara Eliassons coming of age-roman klipper ildevarslende mellem begivenhederne i 1978-79 og nutiden, 2019. Nu, fyrre år senere, er Julie gift med Jim og har to voksne døtre, men hun er en mere end almindeligt åndsfraværende kone og mor, for hun suges konstant tilbage til de vilde uger med B.

“Til San Francisco” er en mere end godkendt debut for svenske Clara Eliasson. Tidsbillederne og de californiske scenerier er stilsikkert ramt, og det retrospekte drama doseres præcist nok til at holde læserens nysgerrighed vakt. Også selv om handlingen i nutid går en anelse i tomgang.

Lån bogen på biblioteket