0 kommentarer

Til kamp for moder jord af Kim Risør

af d. 10. marts 2020
Info
 
Sideantal

253

Udgivet

2020

ISBN

9788772187020

Udgave

1 udgave 1 oplag

 

Det var med en vis spænding at jeg gik i gang med Til kamp for moder jord, idet jeg tidligere har læst og anmeldt Kim Risør (Tigger 2018)

Moder jord har det ikke godt, vi mennesker ødelægger alt på vores vej og the point of no return nærmer sig hastigt, uden vi af den grund gør ret meget for at rette op på vores hærgen. De gode intentioner er der, men så heller ikke mere. Det får nogle aktivister til at tage sagen i egen hånd.

Lige da jeg startede på bogen, var den ved at få mig op i det røde felt, da den virkede enormt frelst og alt for meget politisk korrekt i sine holdninger omkring klima- og miljøpolitik, nærmest provokerende. Men efterhånden som jeg kom længere ind i bogen gav tingene mere og mere mening, og den meget bevidste nærmest fanatiske klimaholdning udviklede sig til noget af en gyser. Der kan ikke herske tvivl om at  emnet er høj aktuelt, og Kim Risør får da også sat mange tanker igang i mit hoved under læsning. Bogen er en Science fiction der tager afsæt i vores tid og frem til 2043 hvor handlingen får en noget uventet afslutning.

Ingen tvivl om at jeg følte mig underholdt men også provokeret under min læsning, hvilket jeg er overbevist om er tilsigtet af Kim Risør. Der var et par steder, følte jeg, at jeg stod med nogle løse ender, og når jeg sammenligner med Tigger, synes jeg ikke at sproget glider helt så let, men det kan også have noget at gøre med at temaet er meget anderledes, samt at jeg selv stoppede op og reflekterede over sekvenser på en helt anden måde. Min samlede vurdering er at det er en vedkommende bog, som godt kan anbefales.

Kim Risør 1961 arbejder som rådgiver, og det helhedsorienterede mindset går igen i hans menneskelige spændingsromaner. Udgangspunktet er, at der – ud over god og spændende underholdning – skal være noget på hjerte og noget at reflektere over som læser.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter