Stormfald af Tove Alsterdal

Stormfald: det, at træer fældes af storm. Stormfald opstår, når vindstyrken under storm og orkan overstiger træernes modstandskraft, således at træerne vælter eller knækker. (Den store Danske)

Jeg kendte ikke betydningen af ordet ‘Stormfald’, og måtte derfor slå det op, da jeg fik bogen i hænderne. Som titlen antyder, spiller væltede træer en rolle i bogen.

Men vi begynder et helt andet sted. Oluf Hagström er vendt tilbage til sit barndomshjem efter 23 år. Egentlig vil han bare køre forbi og kigge – men så hører han en hund jamre inde fra huset og han ser vandet, der løber langs facaden. Han husker hvor nøglen ligger, og lukker sig ind. I huset finder han sin far, siddende død under bruseren. Han får slukket for vandet og vil bare væk derfra – men han bliver standset af en nabo og må vente på, at politiet dukker op.

Oluf har sine grunde til at komme væk. Da han var 14 år forsvandt den unge pige Lina – Oluf var fulgt efter hende ind i skoven, opildnet af gruppens tilråb – og han var den sidste der så hende. Hun forsvandt sporløst, og Oluf tilstod til sidst at have dræbt hende. Man får hurtigt en fornemmelse af, at det var en falsk tilståelse. Men i det lille samfund var der lettelse – gerningsmanden var fundet, flere andre trak vejret lidt lettere …

Olufs tilbagevenden sætter sindene i kog. En lynchstemning spreder sig på Facebook.

Eira Sjödin er vokset op i byen, hun var kun 9 år, da Lina forsvandt, et barn, der ikke fik noget at vide. Hun er nu vendt tilbage, dels for at arbejde ved politiet, dels for at tage sig af sin demente mor.

Eira begynder at grave i Lina-sagen, og finder foruroligende ting i arkiverne. Da hun hører gamle afhøringer af Oluf, der som nævnt kun var 14 år, må hun erkende, at politiets metoder ikke var helt fine i kanten. Men hvad skete der i virkeligheden – og hvilken relation er der til nutidens hændelser?

Det er en roligt fremadskridende historie, tingene udvikler sig langsomt, Eira og kollegaerne undersøger, afhører vidner og graver i den gamle sag. Eira er et interessant bekendtskab, et rigtigt menneske, der har sine udfordringer privat med en dement mor, som hun føler sig forpligtet til at tage sig af. Hun har en storebror, der ikke har det samme omsorgsgen, men er mere rodløs. Og så er der kollegaen August, som har en kæreste, men samtidig er der gensidig tiltrækning mellem ham og Eira.

Det er første bog i en ny serie, så vi hører nok mere til Eira og August – og chefen GG, som også har nogle private problemer.

Det er stadig ‘Lad mig tage din hånd’, som er min favorit af de bøger, jeg har læst af Tove Alsterdal. Denne er dog også en ganske fin krimi, stille og rolig, med en lidt dyster og melankolsk stemning – men ikke sådan en krimi, hvor man sidder helt ude på kanten af stolen. Hvilket faktisk passer mig fint.

Anmelderbog

Lån bogen på biblioteket