294
2022
9788775670406
1 udgave 1 oplag
Hvor sidder sjælen, og kan man veje den. Det er der ingen der rigtigt kan svare på, men Clay i Florida, gør et hæderligt forsøg på at finde ud af det. Desværre er Clay stærkt præget af sin onkel Jim der arbejder for fonden Agnus Dei. Jim kommer på besøg og medbringende en gave, hvilket får fatale følger. I Danmark er Cecilie langt inde i forberedelserne til sit bryllup med politimanden Lars, og på Korfu er Ana og Rhea klar til at drage af sted på et års studieophold i USA hvor de skal over og studere litteratur. Tre begivenheder forskellige steder på kloden, som ikke umilddelbart har noget med hinanden at gøre. Men ting har det med at udvikle sig og inden vi ser os om er de alle brutalt involveret i hinanden.
Stilhedens ekko er tredje og sidste bind i Katja Ranvits serie om Cecilie Knudsen. I princippet kan bøgerne læses uafhængigt af hinanden, men det vil jeg på ingen måde anbefale, da man så i min optik, går glip af at udviklingsforløb. Jeg vil med det samme advare, hvis man som læser af de første bøger følte de små hår rejse sig i nakken….så er det intet imod hvad hvad man kommer til at opleve med denne bog, har du din nattesøvn kær er det ikke det sidste du skal læse inden du slukker lyset. På trods af den gennemsyrede ondskab, er bogen skrevet med en lethed. Sproget er levende og nærmest visuelt, så den indre film får fuld power. En bog af den slags hvor bladene vender sig selv og man mister kontakten til omverden. Lidt trist at fortællingen om Cecilie Knudsen nu er slut, men jeg tænker at vi godt kan se frem til flere gode bøger fra Katja Ranvits
Katja Ranvits har en cand. pæd. i pædagogisk psykologi og har siden 1989 skrevet en række digte og noveller. I 2019 debuterede hun som spændings forfatter, med første bind i thriller trilogien om Cecilie Knudsen, Stille skrig. Bind to Larmende stilhed udkom i 2021. (Begge bøger er anmeldt her på siden.)
Bogen er et anmeldereksemplar tilsendt af Superlux, hvilket dog ikke har påvirket min bedømmelse af bogen.