Spiderwickfortællingerne 5: Mulgaraths vrede af Holly Black

“Mulgaraths vrede” er femte og afsluttende bind i Spiderwickfortællingerne, og skal læses som en del af serien. Det er en grum og skræmmende eventyrfortælling, hvor der er også plads til morale og venskab. Midt i alle de underlige væsener, trolddom og uhygge er børnene, deres liv og problemer meget nutidige, og denne realistiske del giver et meget troværdigt grundlag for eventyrdelen.

Vi nærmer os nu det store, endelige opgør. Da børnene kommer hjem efter befrielsen af Mallory, finder de huset raseret. Alt er flænset, smadret og svinet til. Arthurs hemmelige bibliotek er ødelagt og værst af alt: deres mor er forsvundet. Nu skal der hentes hjælp, og Jared indgår en aftale med elverfolket: En bog mod et møde med en mand, som forsvandt for længe, længe siden.

Der er to ting, som er virkelig skræmmende i “Mulgaraths vrede”. Den ene er børnenes triste forhold til deres far, som afsløres af Jared, da han rasende tager kampen op mod Mulgarath. Den anden er drager. Holly Blacks drageunger er noget af det klammeste, jeg længe har læst om, hør selv her:

“Jared vendte sig om mod Mallory, som sad og stirrede fortabt på koen. Den stod tøjret til jorden og brølede sagte med vidåbne øjne. Dens yver var dækket af slangelignende skabninger, der vred og snoede sig og masede for at komme til at patte. De bredte sig som et sort tæppe ud over jernaffaldet på jorden, og det gik op for Jared, at slangerne i højere grad lignede en slags kæmpesalamandre.”

Adr!!

“Mulgaraths vrede” afrunder Spiderwickfortællingerne på fineste manér, og ved endt læsning er alle ender nydeligt bundet.

Lån bogen på Bibliotek.dk