303
2018
9788711903483
Silvervägen - Oversat af Charlotte A.E. Glahn
Det er ikke uden grund at Stina Jackson har fået flotte anmeldelser af sin debutroman “Sommermørke”, og jeg håber at hun har mange flere historier at fortælle. Jeg vil glæde mig til mere fra hendes pen.
“Sommermørke” er måske nok en spændingsroman, men den er også meget mere. Den er et psykologisk studie i mennesker og relationer, og det er helt utroligt godt skrevet.
Om “Sommermørke”:
I de dybe norrlandske skove er sommernætterne evigt lyse, og med midnatssolen hængende højt på himlen kører Lelle søvnløs rundt hver nat og leder efter sin forsvundne teenagedatter. Det har han gjort i tre år. Hun forsvandt en dag, hvor hun stod og ventede på bussen. Ingen så noget, og politiet har ikke nogen spor. Derfor har Lelle taget sagen i egen hånd og tjekker minutiøst hver eneste lille side- og skovvej langs landevej 95, også kaldet Silvervägen.
En dag ankommer Meja og hendes mor til den lille by. De skal bo hos en ældre mand, Mejas mor har mødt på nettet. Meja har samme alder, som Lelles datter havde, da hun forsvandt. Hun savner en far, et trygt hjem, en almindelig familie, men må følge sin flyvske og lunefulde mor.
Meja kæmper for at falde til, Lelle kæmper med savnet, og da efteråret nærmer sig, og mørket langsomt sænker sig, forsvinder endnu en ung pige.
Stina Jackson har i den grad fat i sproget, og hun har forstået hvordan man fortæller en historie. Stille og roligt tegner hun sine karakterer op, og gennem deres måde at agere på, deres reaktionsmønstre og det de siger, fortæller hun mig en hel masse om dem, uden at bruge ord på at forklare hvad hun mener. Især står portrætterne af Lelle og Meja meget tydeligt. Men også den lidt sære familie der bor langt ude i skoven, får hun ridset flot op så jeg både afskyr og forstår dem.
Hvis man er til tju-bang krimier med blod og indvolde i rå mængder, skal man gå langt udenom “Sommermørke”, for den er mere eller mindre blottet for den slags. Men er man til psykologiske dramaer og domestic-noir, er “Sommermørke” ikke til at komme udenom. At “Sommermørke” så også har noget på hjerte, ud over en velskrevet og spændende historie, trækker bestemt heller ikke ned.
Sommermørket har sænket sig over mine tanker, og jeg kan mærke at det kommer til at tage en rum tid inden det letter igen. Der er så meget at arbejde videre med, og selv om der ikke er flere sider i bogen, fortsætter historien i mig.