0 kommentarer

Sandhed med modifikationer af Sara Lövestam

af d. 28. maj 2017
Info
 
Sideantal

239

Udgivet

2015

ISBN

9788793338371

Originaltitel

Sanning med modifikation på dansk ved Christian Bundegaard

 

“Sandhed med modifikationer” er en krimi med mange overraskelser, der tager læseren med ud på en rejse gennem Sveriges forskellige miljøer.

Bogen er første del i en krimiserie og handler om privatdetektiven Kouplan, der hyres af Pernilla til at finde hendes forsvundne datter. Kouplan forsøger at løse mysteriet om datterens forsvinden, samtidig med at han frygter for at blive opdaget af politiet. Jagten på datteren leder ham gennem Stockholms underverden, og undervejs kommer der nogle sandheder på bordet, der får Kouplan til at tvivle på nogle ting.
Lövestam har skrevet en rigtig spændende og anderledes krimi med en meget utraditionel hovedperson. Kouplan er en iransk flygtning uden papirer, og han lever i frygt for at blive opdaget af politiet og udvist. Det giver romanen et frisk pust og et ekstra lag, der bygger romanens spænding op.

Bogen er godt skrevet og dejlig let at læse, for det skildres meget lige til. Derudover er der rigtig mange overraskelser undervejs, og det gør romanen uforudsigelig. Tror man først det ene, trækker romanen dig straks efter i en anden retning. Jeg var i hvert fald målløs til sidst, for havde slet ikke regnet med det, der opdages i slutningen. Bogen er kompleks og har psykologisk dybde.

Jeg giver derfor bogen 4 stjerner. Jeg synes, at den er rigtig god og spændende, og elsker det psykologiske aspekt af romanen, samt de mange overraskelser og den mere utraditionelle hovedperson. Jeg havde desværre lidt svært ved at komme i gang med bogen, og det er derfor, den ikke får 5 stjerner. Jeg vil dog påpege, at da jeg først kom i gang, kunne jeg så til gengæld heller ikke slippe den igen.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter