Samlede Digte af Inger Christensen

Inger kan alt! Måske på nær at rime. Eller jo; det kan hun så også – men det er ikke dér, hun er bedst. I hvert fald ikke i enderimene. Det er ikke dér, vi finder hende. Det er ikke der, vi henrives til det velkendte Inger-sted. Der, hvor man bare flyder med i kaskader af ord og billeder. Der, hvor siden æder siden, og slutpunktet er et DET som hun selv skrev det.

Det er ingen hemmelighed: Jeg er kæmpe Inger-fan! Derfor er jeg også yderst ydmyg overfor den opgave det er at anmelde hendes samlede lyriske produktion. Og ydmyghed er netop hvad Inger fordrer! Den samme ydmyghed Inger synes at have haft for sproget, når hun excellerede i det. Dét var hendes materie – ingen tvivl om det! Hun formede det idelig til de mest fantastiske skabelser, og blev derved sprogets tjener, lige så meget som hun betjente sig af det! Nå, men nu til selve bogen:

Jeg bryder mig normalt ikke om at anmelde samlede værker, da det kan være svært at omfavne så bredt. Men køber man denne bog, så får man utvivlsomt noget af det bedste danske lyrik, der nogensinde er skrevet! Man får alle Ingers officielt udgivne samlinger – en produktion der strækker sig fra 60-erne frem til hendes sidste samling Sommerfugledalen¸ der udkom i 1991. De individuelle stilarter i samlingerne er forskellige, men alligevel er der bare noget helt unikt ”Ingersk”, som binder dem sammen. Så på den måde finder selv hendes systemdigtning i Alfabet fra 1981 en samklang med den mere ”klassisk” modernistiske DET fra 1969. Det hele er bare så meget Inger! I virkeligheden skulle udgivelsen ikke have heddet Samlede Digte, men slet og ret bare Inger! Med disse ord kan der forhåbentligt ikke herske nogen tvivl over denne anmelders dom over bogen? Køb den! (hvis du altså ikke er en connaisseur, der allerede har samlinger hver for sig). Men der følger også en advarsel med: Når først man har læst denne bog, da ved man, hvor lidt man selv kan med sproget!

Den får 5 stjerner, da man ikke kan give mere!

Lån bogen på biblioteket