Rekviem på Tågeøen af Mariette Lindstein

Franz, tidligere sektleder for ViaTerra, er mere eller mindre kommet sig ovenpå det slagtilfælde, der for et par år siden ramte ham, idet han frelste en ung kvinde, og mistede sin egen søn undervejs. Hans herregård, ViaTerras gamle hovedsæde, ligger forladt på Tågeøen, og Frans drømmer om at genrejse det til dets storhedstid.

Samtidig drømmer 18-årige Julia om en karriere som journalist, men jobbet på modemagasinet MODA byder i højere grad på kaffebrygning og forefaldne opgaver end rigtigt skrivearbejde. Hun øjner dog sin helt store chance, da Franz, der ellers ikke har udtalt til pressen i de to år der er gået siden sit slagtilfælde, udvælger hende som den eneste journalist der kan få lov at interviewe ham. Men Julia er ung og temperamentsfuld, og har en fortid med Franz, så hvordan vil hun takle opgaven?

Bogen er en uafhængig fortsættelse af en trilogi om sekten på Tågeøen, og kan som sådan sagtens læses selvstændigt af de tre foregående bøger. Dog følte jeg, at jeg gik glip af nogen under min læsning. Der var nuancer, jeg tror gik tabt ved ikke at kende forhistorien til bogen; hændelser, der blev henvist til, som jeg er sikker på er blevet uddybet i de forrige bøger, og som jeg nu sad og følte jeg manglede en mere detaljeret gennemgang af. Så jeg tror man kan vinde meget ved at læse hele bogserien, og på den måde forstå personerne bevæggrunde. Så kunne bogen sikkert sagtens også have fået en stjerne mere.

På trods af den manglende forhistorie, var bogen spændende og gav indblik i hvor stor magt et karismatisk menneske kan få over sine medmennesker. Selvom det er tydeligt hvor sympatien i bogen ligger, fandt jeg egentlig begge hovedpersoner en smule irriterende. Franz, manipulerende og selviscenesættende; og Julia, der var lidt for temperamentsfuld og til tider uprofessionel i sin dækning af Franz’ færden. Det ændrede dog ikke på, at historien var interessant og spændende læsning.

Anmeldereksemplar.

Lån bogen på biblioteket