0 kommentarer

Brandbilen som forsvandt af Maj Sjöwall og Per Wahlöö

af d. 14. marts 2006
Info
 
Sideantal

244

Udgivet

1976

ISBN

978-87-7053-057-6

Originaltitel

Brandbilen som försvann

 

I Sjöwall og Wahlöö’s 10 binds føljeton “Roman om en forbrydelse” er jeg nået til nr. 5 “Brandbilen som forsvandt”.

En mand har begået selvmord og et hus sprænger i luften, medens Gunvald Larsson overvåger det. Det lykkes ham ved en heroisk indsats at redde fem af personerne, der opholder sig i huset, de resterende tre brænder inde. Hvorfor eksploderer huset? Lyset var slukket i alle rum og alle var tilsyneladende gået til ro. Martin Beck og hans gruppe arbejder i mange måneder, først med at finde ud af om det var en mordbrand, og siden med at finde ud af hvem der egentlig skulle myrdes, hvorfor og af hvem, og er der en sammenhæng til selvmorderen?

Igen en fortræffelig kriminalroman. Læseren kommer virkelig ind under huden på Martin Beck og Gunvald Larsson. Disse to på mange måder modsætninger, som måske netop derfor supplerer hinanden utroligt godt.
Martin Beck er den bløde mand som lever sammen med sin kone, som han helt har mistet kontakten med, selvom han endnu ikke har fundet modet til at sige det til hende. Til gengæld har han et tæt forhold til sin 17-årige datter, som i forbindelse med at hun vil flytte hjemmefra, spørger Martin Beck om det ikke var på tide, at han gør det samme. Gunvald Larsson er til gengæld den hårde ufølsomme type. En ungkarl der altid køber det bedste og dyreste tøj og bor i en lækker lejlighed.

Serien er skrevet i 60-erne og 70-erne, men er absolut stadig aktuel og læseværdig.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter